Nye krav til udstyr kan blive ubehagelig overraskelse for mange danskere på vinterferien
Flere organisationer opfordrer til, at man sætter sig grundigt ind i flere nye regler, hvis turen går til udlandet i de kommende uger. Det samme gør stor værkstedskæde.
I løbet af de kommende uger drager mange tusind danskere på vinterferie, og uanset om turen går sydpå til Alperne eller til de norske og svenske fjelde, er bilen det foretrukne transportmiddel for mange.
Danske bilister er generelt godt opdaterede på anbefalinger til vinterkørsel i Danmark, men skal man til udlandet, gør andre regler sig gældende.
Og op til denne vinter er nye lovkrav trådt i kraft i bl.a. Tyskland og Sverige.