Drømmer du om at blive 180 år? Prøv svampekaffe og genetisk skræddersyet kost i longevity-bølgens epicenter
I disse år er løfter om et godt, langt liv den bedste lokkemad. Blandt tilhængerne er Ole Henriksen og lægen Jerk W. Langer.
»Hey, kom og smag på reishi, udødelighedssvampen!« lokker en sælger, da jeg nysgerrigt nærmer mig en stand med svampeprodukter. Hvem kan sige nej til en dosis udødelighed, når den smager som chokoladefudge?
Og det er langt fra det eneste, der lokkes med i staten, hvor næsten alle sundhedstrends fødes, og hvor man går længere og længere for at opnå et meget langt liv.