Fortsæt til indhold
Rejser

Stadig flere retreats har fokus på frisættelse og udforskning af seksualiteten – for Lisa Mette Jovunen blev det en åbenbaring

I naturskønne omgivelser fra Danmark til Marokko kan man synge, danse og lære om sin krops lyster og grænser.

De fleste forbinder rejser med muligheden for at få et afbræk fra hverdagens stress eller kedelige rutiner. En chance for at komme ned i gear, slappe af eller måske skeje ud.

Om man har lyst til at høre musik hele dagen lang på en festival eller ligge og slappe af ved poolen eller i en spa, så er mulighederne som bekendt mange.

En ny type festivaler og retreats, hvor sindet og forskellige former for kropslig udfoldelse er i fokus, trækker imidlertid i flere danskere.

Kreativitet, spiritualitet, fysisk nærhed, tantra og musik i naturskønne oplevelse lyder måske som et levn fra 1960’erne og leder tankerne mod Woodstock og Thylejren.

Men selvom der kan være tale om et vist slægtsfællesskab, har alternative festivaler og retreats ændret sig markant siden dengang.