Flere træer og cykelstier skal løse enorme klimaproblemer i europæisk hovedstad: »Effekten er latterligt lille«
Nye grønne byrum skal afbøde konsekvenserne af overturisme og klimaforandringer i europæisk hovedstad. Men professor kalder de nye bæredygtighedstiltag for greenwashing.
Athen er en af de hurtigst voksende turistdestinationer i Europa og satte sidste år rekord, da syv mio. turister besøgte den græske hovedstad.
Men byen er ikke bygget til de markante flere turister. Infrastrukturen er voldsomt udfordret og hverken veje, kloaker, offentlig transport eller dagrenovation kan følge med. Det skriver mediet Skift.
Det skyldes ikke mindst den græske gældskrise, som fra 2009 til 2018 tvang bystyret i Athen til at sætte vedligeholdelse og anlægsprojekter på pause.
Men det er slet ikke kun det stigende antal turister, som presser Athen til grænsen.