Fortsæt til indhold
Rejser

Nye wellness-retreats med ét helt særligt fokus popper op i hele Europa

Spanien, Tyskland, Østrig og Italien har lavet disse særlige retreats med fokus på et bestemt segment. Den samme trend er også ved at finde fodfæste i Danmark.

Sisse Jørgensen

Spaophold og weekend-retreats er for mange mennesker den perfekte måde at klemme en smule ferie ind i en ellers travl hverdag på.

For en del af os findes ikke noget bedre end at komme helt ned i gear og have fokus på selvforkælelse. Og der er efterhånden utallige varianter af spaophold og weekend-retreats at vælge mellem.

Vil du lære at lave fransk bouillabaisse fra bunden, mens du sipper til lækker vin, eller vil du fokusere på yoga og ro? Det kan også være, du bare vil ligge i blød et par dage med god mad og drinks. Listen er lang.

Men nu er en helt særlig form for retreat dukket op på wellness-radaren. De såkaldte menopause-retreats med fokus på personer i overgangsalderen.