Gemytlig gæstfrihed og velplejede landsbyer: Den danske provins fremhæves som rejsemål i stort britisk medie
Et rigt fugleliv og kønne landsbyhuse skaber begejstring for et bestemt område i Jylland.
Hvis man står tidligt op, kan man nå frem på en dagsrejse med tog fra London.
Det gjorde den britiske forfatter og journalist hos The Guardian Dixe Wills og hans partner, Suzy Dixon, der havde sat kursen mod Kystlandet.
»Vi tog Eurostar kl. 7 til Bruxelles, trillede derefter gennem Tyskland og over grænsen og ankom sent om aftenen,« skriver Dixe, der efter nogle dage i Danmark konstaterer, at han er vild med »flade, rolige veje, velplejede landsbyer, søde øer og et rigt naturliv med glenter, edderfugle og skarver.«