Ny undersøgelse afslører, hvad der irriterer danskerne allermest på rejsen sydpå
Charterrejser er kendetegnet ved afslapning under sydlige himmelstrøg, men andre turisters irriterende adfærd kan hurtigt lægge en dæmper på drømmeferien.
Når danskerne i disse dage drager sydpå, er det med håb om strålende solskin, varmere temperaturer, kølige cocktails og afslapning ved poolen eller stranden. Men det er kun lige indtil der ligger et tilfældigt håndklæde hen over netop den liggestol, man havde udset sig.
For selv om mange hurtigt kan blive enige om, at rejser til sydens sol handler om at komme ned i det lavest mulige gear, er der flere ting, som hurtigt kan spolere planerne om genopladede batterier.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring kortlægger danskernes største kæpheste og aversioner, når det kommer til charterrejser. Føer du dig mon ramt?