Fortsæt til indhold
Rejser

»Rejsende ender som kastebold mellem flyselskab og formidler, når rejsen ikke går som planlagt«

Flypassagerer kan få en dyr overraskelse, hvis ikke de på forhånd sætter sig ind i, hvem de køber flybilletten hos, og hvilke vilkår der gælder. Det er især vigtigt at være opmærksom, hvis man bestiller via en bookingportal.

Feriesæsonen er på sit højeste, og mange vælger at booke flyrejsen gennem en af de bookingportaler, der samler en masse flyafgange, så du kan sammenligne priser og mulige afgange. Det kan der være mange gode grunde til.

Men hvis du bruger en platform som momondo eller andre bookingplatformer, er det også en rigtig god idé at være opmærksom på de fælder, der kan være.

Og det er desværre ikke så få.