Turbulens i SAS skaber travlhed hos Norwegian

Lavprisflyselskabet har på det seneste oplevet massiv fremgang, men for branchens skyld håber koncernchef på hurtig løsning.

Artiklens øverste billede
Bookingerne er steget hos Norwegian, mens flyene hos SAS har holdt stille. Foto: PR

Kaosset i SAS er ikke lige dårligt nyt for alle, og flere konkurrenter ser ud til at kunne kapitalisere af kaosset i det skandinaviske luftfartsflagskib. Der er vel næppe heller noget odiøst i, at flere og flere passagerer hopper over til konkurrenterne.

Et af de selskaber, der kan mærke forskellen, er Norwegian, og allerede inden seneste melding om, at SAS ikke kan hente strandede passagerer hjem fra feriedestinationer i Europa pga. piloternes strejke, kunne den norske konkurrent mærke fremgang.

1,9 millioner passagerer fløj med flyselskabet i juni – et tal, der ventes at stige gennem højsæsonen.

Det skriver det norske branchesite Way2go.

Antallet af passagerer i juni er det højeste siden før pandemien. Det skete ovenikøbet på en måned, hvor virksomheden blev ramt af en flyteknikerstrejke.

Tallet svarer til en stigning på 19 pct. sammenlignet med den foregående måned.

»Jeg er meget glad for at se, at vi gennemfører tæt på 100 pct. af de cirka 400-450 daglige flyvninger, vi har sat op i juni, og på en måned, der har været meget udfordrende for os med strejker blandt flyteknikere, samt de mange kapacitetsudfordringer, industrien står over for i nogle lufthavne i Europa,« siger Geir Karlsen, administrerende direktør i Norwegian.

Høj efterspørgsel

I juni blev der forhandlet en ny overenskomst mellem Norwegian og Norwegian Pilot Union og Norwegian Cabin Association, mens forhandlingerne mellem NHO Luftfart og Norwegian Aircraft Technician Organisation endte med strejke og lockout.

Strejken varede i 10 dage, før den norske regering greb ind.

»Vi er meget glade for, at der er enighed med både kabinepersonalet og piloterne om en ny overenskomst, og at vi har teknikerne tilbage på arbejde. Det betyder, at vores ruteprogram går som planlagt. Vi har en stor efterspørgsel, men der er stadig ledig kapacitet til mange destinationer i Europa,« Geir siger Karlsen videre til Way2go.

Trods fremgang i egen butik, håber koncernchefen dog, at der snart findes en løsning for SAS, da konflikten hos konkurrenten er et stort problem for hele branchen.

»Der er ingen tvivl om, at den situation, som SAS står i, er meget uheldig. Både for SAS selv, men også for branchen generelt. Hos Norwegian håber vi, at de kan finde en løsning på konflikten hurtigst muligt,« udtaler koncernchef Geir Karlsen til det norske TV2.

Norwegian havde 1.937.318 passagerer i juni mod 225.509 i juni 2021. Belægningsgraden på flyene var 85 pct.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.