Efterspørgsel på outdoor og camping giver håb om nye målgrupper

Et omfattende udviklingsarbejde skal positionere camping i Danmark som en oplagt og attraktiv ferieform for både eksisterende og nye gæster, der ønsker en naturnær og bæredygtig ferie. Potentialet er stort og kan ifølge Visitdenmark give nyt liv til campingbranchen.

Artiklens øverste billede
Campinglivet har fået en renæssance. Foto: Laban Stories

Camping har stærke rødder i dansk turisme og er fortsat en særdeles populær ferie- og overnatningsform for danske såvel som udenlandske turister.

Campingpladserne er med 10,4 mio. overnatninger i 2020 den næststørste overnatningsform i kyst- og naturturismen.

Faktisk foregår mere end hver fjerde overnatning i kyst- og naturturismen på campingpladserne, som i disse år er inde i en stærk og positiv udvikling.

Det lader til, at det er fokus på bæredygtighed, nærhed til naturen og muligheden for aktivt at bruge den til outdoor-aktiviteter som nogle af tidens mest dominerende turismetendenser, der også smitter positivt af på campingpladserne.

Og medvinden har givet håb om at tiltrække nye målgrupper:

»En stor del af campingpladserne rammer i kraft af deres beliggenhed og overnatningsprodukter lige ned i denne højaktuelle efterspørgsel, og vi ser et stort potentiale i at koble og udvikle campingproduktet yderligere med afsæt i stærke trends inden for landskabsdesign, arkitektur og fællesskaber,« forklarer Mette Greisen Damsgaard, der er specialkonsulent hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

Fremtidens camping skal ifølge Mette Greisen Damsgaard imødekomme behovene fra fremtidens gæster ved at tilbyde såkaldte autentiske naturoplevelser, spændende overnatningstilbud og attraktive mødesteder, der matcher gæsternes efterspørgsel.

Danmark ligger generelt i top i forhold til tyskernes toprejsemotiver post corona, som blandt andet omfatter parametre som plads, frihed, tryghed og natur, og det momentum skal vi udnytte.

Mads Schreiner, markedschef hos Visitdenmark i Tyskland

Det er blandt andet baggrunden for et omfattende udviklingsarbejde i regi af Dansk Kyst- og Naturturismes projekt Camp Now, som har til formål at styrke og udvikle campingproduktet til en moderne, bæredygtig og naturbåren overnatningsform af høj kvalitet.

»Camp Now-projektet kombinerer en målrettet udviklingsindsats på produktsiden med en ny brandingindsats, som rummer de eksisterende målgrupper, men som også taler til nye målgrupper. Målet er at bidrage til en gennemgribende transformation, så camping i endnu højere grad bliver en attraktiv overnatningsform for gæster, der ønsker bæredygtig outdoor-oplevelse,« siger Mette Greisen Damsgaard og tilføjer:

»Når nye tiltag kombineres med alle de fordele, camping i forvejen rummer, såsom åben himmel, nærhed til naturen og let tilgængelige fællesskaber og ikke mindst bæredygtighed, kan camping blive endnu mere attraktivt, end det i forvejen er.«

Plads, frihed, tryghed og natur

Gennem en række virksomhedsnære udviklingsforløb samt en målrettet markedsføringsindsats er målet med Camp Now at bidrage til flere overnatninger og øget omsætning i campingbranchen fra særligt tyske og hollandske gæster – og potentialet er stort, lyder det fra Mads Schreiner, der er markedschef hos Visitdenmark i Tyskland.

»Camping er kæmpestort i Tyskland, og Danmark anses som en attraktiv campingdestination på niveau med Frankrig og Holland. Danmark ligger generelt i top i forhold til tyskernes toprejsemotiver post corona, som blandt andet omfatter parametre som plads, frihed, tryghed og natur, og det momentum skal vi udnytte,« siger Mads Schreiner og fortsætter:

»Vores potentialeanalyse for campingsegmentet viser desuden, at i alt 11,2 mio. tyskere er interesseret i camping som ferieform, hvoraf knap fem mio. retter blikket mod nord og har Danmark med i overvejelserne som campingdestination de kommende år. Hvis vi kan skubbe blot en andel af dem i den rigtige retning via denne indsats, er der således meget at vinde i form af potentielle overnatninger og turismeomsætning.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Der vil i regi af Camp Now blandt andet blive udviklet en ny kernefortælling om bæredygtig outdoor-camping, som skal danne grundlag for en omfattende markedsføringskampagne målrettet prioriterede målgrupper i Tyskland og Holland.

»Når det kommer til de tyske campinggæster, kigger vi særligt på to segmenter – henholdsvis det klassiske campingsegment og en ny målgruppe, som i høj grad udspringer af den aktuelle outdoor-trend, hvor gæsterne har præferencer for bæredygtighed og ferie tæt på naturen,« forklarer Mads Schreiner og tilføjer afslutningsvis:

»Campingbranchen har i høj grad fået øjnene op for denne bevægelse, og mange pladser er i disse år i rivende udvikling i forhold til at skabe bæredygtige kvalitetsoplevelser, der imødekommer de tendenser, vi ser i markedet i disse år.«

Camp Now-projektet løber frem til og med juli 2022.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.