Verdensarv forfalder med rekordfart
Australiens Great Barrier Reef har mistet over halvdelen af sine koraller og nu også snart sin overlevelsesevne, viser et nyt studie.
Det 2.300 kilometer lange koralrev Great Barrier Reef i Australien har mistet over halvdelen af sine koraller siden 1995. Det viser en ny offentliggjort rapport fra James Cook Universitetet i Australien.
Samtidig frygter forskere, at en stigende blegning af korallerne, forårsaget af den forhøjede temperatur i atmosfæren og i verdens have, vil mindske koralrevets evne til at komme sig.
Rekordhøje temperaturer i verdenshavene var skyld i en masseblegning af korallerne tilbage i 2016 og 2017. Det skriver det engelske nyhedsmedie The Guardian.
Siden har der været fem lignende tilfælde af koralblegning, hvor tre af dem er sket inden for de seneste fem år. Forskere frygter nu, at den globale opvarmning, som fortsat påvirker korallerne, vil mindske deres overlevelsesevne.
Mens både små og store koraller er i fare for at uddø, er blegning af større koraller særligt slemt, advarer Terry Hughes, der er professor i koralstudier ved James Cook Universitet. Det er bl.a., fordi store koraller primært står for at formere sig og producere nye babykoraller og på den måde sikre koralrevets overlevelse.
En bestemt type af forgrenet koral, kaldt Staghorn-korallen, er blandt de mest truede i dag, fortæller professoren Terry Hughes:
»Disse typer af koraller er de mest tredimensionelle og er hjemsted for mange af havets dyr. Men nu er koralrevet blevet mere fladt, og det har påvirket antallet af fisk og andre dyr, som lever i dem. Hvis temperaturstigningen fortsætter, vil vi snart ikke kunne genkende Great Barrier Reef.«
Syredannelser skader fiskeri og landbrug
Sidste år publicerede Great Barrier Reef Marine Park Authority sin femårige sundhedsrapport, hvori den skriver, at koralrevets tilstand er »meget dårlig«. Gentagne gange konstaterer den i rapporten, at klimaforandringer udgør den største udfordring for koralrevet.
Der er også bekymringer omkring fremtidens fiskeri- og landbrugsaktiviteter, som er afhængige af den sydlige del af Murray-floden i Australien. Et studie fra universitetet i Sydney viser nemlig en tiltagende forsuring af vandet pga. menneskelig aktivitet.
Dr. Thomas Job, som har forsket i sedimenter i Murray-floden i Sydaustralien, fortæller, at byggeri og vandforbrug i tørkeperioder har skabt enorme mængder af syredannelser i vandet.
Konsekvensen er, at mange fisk uddør, og store dele af infrastrukturen er i fare for at korrodere.
Han mener, det er et problem, som kun vil blive sværere at håndtere i fremtiden.