Oplev Balis nye hotspot, inden det er for sent
Canggu er et af de spændende nyopdagede steder på Bali, som byder på god mad, surfervenlige strande og afslappet stemning. Men du skal skynde dig, for byen udvikler sig hurtigt.
Der er tæt trafik i området omkring lufthavnen i Denpasar på det sydlige Bali. Taxaer og lastbiler kører med kun få centimeter mellem hinanden i en permanent kø. Højt oppefra må det ligne en slange af metal, som bevæger sig gennem et varierende landskab af templer, moderne restauranter, madboder og små interimistiske forretninger sat sammen af bølgepap…