Nordpolen kan være isfri om 30-40 år

Isen i havet omkring Nordpolen smelter. Målinger tyder på, at 40 pct. af isen er forsvundet på 20 år. Men store områder er uudforskede. Derfor skal et forskerhold nu i gang nord for Grønland.

Om kort tid vil otte internationale forskere slå deres telte op i den bidende kulde midt på havisen nord for Grønland, hvorefter de vil forsøge at finde svar på et af tidens varmeste klimaspørgsmål:

Er Nordpolen i fuld gang med at smelte?

I alt fire danskere skal sammen med den internationalt anerkendte havforsker professor Peter Wadhams fra britiske University of Cambridge i flere uger bo ude på den havis, der endnu er tilbage i området. Og Peter Wadhams har store forventninger til det ambitiøse forskningsprojekt.

»Vi ved fra målinger foretaget fra ubåde, at havisen i det centrale Polarhav er blevet 40 pct. tyndere de seneste 20 år. Samtidig ved vi fra satellitmålinger, at isens udbredelse bliver fire pct. mindre hvert tiår,« fortæller Peter Wadhams.

»Men vi ved ikke, om isen ud for det nordlige og østlige Grønland, hvor bl.a. Golfstrømmen bliver dannet, også er blevet markant tyndere. Derfor skal vi nu til at undersøge isen nord for Grønland.«

Afgørende betydning

Hvis isen også i dette område er i fuld gang med at forsvinde - sådan som forskerne regner med - kan det få afgørende betydning for vores viden om klimaet både i de polare egne og helt ned til Danmark, Tyskland og de britiske øer.

Havisen flyder nemlig i en lind strøm fra Polarhavet nord for Grønland og ned i Grønlandshavet, hvor den er med til at holde den pumpe, der driver Golfstrømmen, i gang. Forsvinder isen helt eller delvis, kan der ske det samme med Golfstrømmen, der i dag betyder, at temperaturen i hele det nordlige Europa og det meste af Skandinavien er 12-15 gradere højere, end den ville være uden den varme, tropiske havstrøm.

Derfor handler forskningen i havisen omkring Nordpolen ikke blot om isbjørne og hvalrosser i denne iskolde del af verden, forklarer Peter Wadhams.

»Hvis klimaet på kloden bliver virkelig varmt, mener nogle forskere, at Golfstrømmen vil sætte farten ned eller helt stoppe, fordi der ikke længere vil være nok koldt vand til at holde pumpen i gang. Det kan - hvor mærkeligt det end lyder - skabe en lille lomme på kloden, hvor det bliver koldere, mens resten af verden bare bliver varmere og varmere.«

Den generelle opvarmning af kloden er dog så kraftig, at Peter Wadhams regner med, at vi selv med en svækket Golfstrøm næppe vil opleve noget markant fald i temperaturen på vore breddegrader.

Vandstanden

Netop de seneste års massive opvarmning af kloden er formentlig årsagen til, at afsmeltningen af havisen omkring Nordpolen efter Peter Wadhams vurdering kan komme til at gå langt hurtigere, end man hidtil har antaget.

»Hidtil har vi regnet med, at der i 2080 kun ville være havis i Arktis om vinteren, mens det vil være isfrit om sommeren. Men hvis der allerede nu er forsvundet 40 pct., vil området måske allerede være isfrit om 30-40 år. Det vil medføre massive forandringer i hele området.«

Peter Wadhams mener desuden, at resultatet af isforskningen nord for Grønland kan få betydning for små stillehavsøer og lande som Bangladesh.

»Hvis hele havisen er skrumpet med 40 pct., er det måske nok til at forklare hele den stigning, vi allerede har set i vandstanden i verdenshavene. Derfor kan vores forskning ende med, at forudsigelserne for den fremtidige stigning i vandstanden bliver væsentlig mindre.«

Klimaeksperterne forudser, at vandstanden i verdenshavene i løbet af et par hundrede år vil stige så meget, at en række stillehavsøer sammen med en pæn del af lande som Bangladesh ganske enkelt vil forsvinde i havet. Forskerne har hidtil antaget, at halvdelen af stigningen i verdenshavene skyldes det faktum, at vand fylder lidt mere, når det bliver varmet op, mens den anden halvdel vil komme fra afsmeltning af verdens gletsjere.

»Men noget tyder på, at hele stigningen kommer fra ændringerne i havet, mens der samtidig sker en ophobning af is på Antarktis, der er nok til at dække, hvad der smelter fra alle verdens øvrige gletsjere,« lyder den lidt kringlede forklaring fra Peter Wadhams.

Arter vil forsvinde

Hvis havisen helt eller delvis forsvinder fra Polarhavet, vil det få meget stor betydning for dyr, planter og mennesker.

»Først og fremmest vil det betyde store ændringer i økologien. Arter vil forsvinde - ikke mindst isbjørnene. Samtidig vil klimaet bliver mere vådt med langt mere snefald i Skandinavien, Sibirien og Canada. Der vil dog også være en række fordele. Man vil få et bedre fiskeri i det nordlige Barentshav, det vil blive lettere at bore efter olie og transporten af varer mellem Europa og Japan vil blive væsentligt enklere.«

»For Grønland vil det betyde, at man pludselig vil være i stand til at komme rundt til hele kysten og meget lettere kan skaffe forsyninger frem. Man vil også få lettere ved at eksportere olie fra Nordøstgrønland, ligesom off-shore olieproduktion vil blive mere enkel. Derfor vil klimaforandringerne formentlig være en fordel for den grønlandske økonomi,« mener Peter Wadhams.

Negative konsekvenser

Seniorforsker Naja Mikkelsen fra Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, der har taget initiativ til forskningsprojektet, påpeger dog, at der også kan komme en række negative konsekvenser i form af en kraftig erosion.

Når forskerne i løbet af to-tre måneder står ude på isen, skal de først og fremmest måle tykkelsen af isen. Det skal bl.a. ske ved hjælp af bøjer, ligesom der skal bores huller i isen. Samtidig vil de få hjælp fra både en helikopter og et lille fly, der fra luften skal opsamle oplysninger.

Desuden skal Naja Mikkelsen sammen med sine forskningskolleger undersøge det sediment, der findes i isen. Det kan bringe oplysninger om isens bevægelse, tykkelse o.s.v. flere tusinde år tilbage i tiden.

Der deltager forskere fra både Danmark, Storbritannien, Tyskland og Norge. Fra Danmark er det udover GEUS, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Danmarks Meteorologiske Institut, DMI samt Kort- og Matrikelstyrelsen, der deltager.

Mens havisen omkring Nordpolen er blevet markant mindre, er der intet, der tyder på, at havisen omkring Antarktis smelter.

Det gør derimod hovedparten af verdens gletsjere. Alene sidste sommer forsvandt en tiendedel af isen fra gletsjerne i Alperne på grund af den voldsomme hedebølge.

lars.from@jp.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.