*

Politik

Lolland og Vordingborg får flest penge til presset økonomi

To puljer med særtilskud er fordelt til en række kommuner. Det samlede beløb løber op i 516 millioner kroner.

Lolland Kommune får 47 millioner kroner ekstra til kommunekassen. Det skal give mere luft til økonomien, når budgettet for næste år skal lægges.

Dermed får Lolland den største bid af kagen med særtilskud, der fordeles mellem vanskeligt stillede kommuner.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fordelt tilskud fra to puljer for i alt 516 millioner kroner. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Mens Lolland Kommune får godt ni procent af millionerne, står Vordingborg Kommune som modtager af den næststørste pengepose. Den indeholder 28 millioner kroner.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) ser midlerne som en hjælpende hånd, der kan sikre kommunernes økonomi for 2018.

- Det er mit indtryk, at flere af landets kommuner arbejder med at effektivisere og strømline den måde, de løfter deres opgaver på. Det er en vigtig indsats, for vi skal have mest muligt ud af skatteborgernes penge.

- Med særtilskudspuljerne har vi mulighed for at give en ekstra økonomisk håndsrækning til de kommuner, som på trods af indsatsen har de største udfordringer med at få budgettet for 2018 til at hænge sammen, siger han i pressemeddelelsen.

De to puljer er den generelle særtilskudspulje og en pulje for hovedstadskommunerne.

Fra den generelle pulje bliver der sendt 350 millioner ud til kommuner i hele landet.

Derudover er der reserveret 24 millioner kroner til pressede kommuner, der har særlige udfordringer inden for beskæftigelse. Det kan for eksempel være, at de har ekstra mange ledige.

Fra hovedstadens pulje er der 142 millioner kroner.

Samlet bliver der givet tilskud til 35 af landets 98 kommuner.

Enhedslisten: Regeringen sminker skattereform

Det er ikke kun tilskud, der er blevet givet onsdag. Ministeren har også givet 50 kommuner lov til at optage lån for samlet 1,35 milliarder kroner.

Det skal blandt andet komme borgerne til gavn med investeringer i nye byggeprojekter.

- Med lånene giver vi nu en række kommuner mulighed for at få sat skub i investeringer, der er til direkte gavn for borgernes hverdag. En ny daginstitution, et nyt plejecenter, modernisering af skoler eller bedre veje, siger Simon Emil Ammitzbøll i en pressemeddelelse.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her