Løkke efter angreb: Vi gør de danske byer mere sikre

Løkke garanterer, at regering og myndigheder gør, hvad man kan for at forhindre Barcelona-angreb i Danmark.

Artiklens øverste billede
Betonblokke på Rådhuspladsen og langs Strøget i København skal sænke en mulig angribers fart så meget, at folk kan nå at flygte. Foto: Thomas Borberg

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan ikke give en garanti for, at Danmark bliver forskånet for angreb, som senest har ramt Barcelona.

Statsministeren kan kun garantere, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt for at forhindre det.

- Vi skal aldrig nogensinde acceptere, at det bare kan ske. Men jeg er også nødt til åbent at sige, at der ikke gives garantier. For oddsene er ulige fordelt.

- Vores tjenester skal være dygtige til hver gang at tage ting i opløbet. Den sindssyge, kriminelle, afstumpede eller formørkede person, der vil sætte sig ind i en bil og køre folk ned, skal være heldig en gang.

- Så garantier gives ikke. Men jeg kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan for at tage ting i opløbet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at både politi og efterretningstjenesterne er blevet oprustet. Der er igangsat et arbejde med at forhindre lastbiler i at køre ind gennem eksempelvis Strøget i København. Også i andre danske byer opgraderer myndighederne terrorsikringen.

Samtidig bidrager Danmark også internationalt til koalition mod Islamisk Stat.

- Så vi gør alt, hvad vi kan. Men hverken jeg eller mine politiske kolleger på Christiansborg kan garantere, at noget sådant ikke kunne ske i Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.

Status fredag eftermiddag er, at 14 er døde og 130 såret efter de to angreb i Catalonien. Fem angribere er dræbt i feriebyen Cambrils, mens politiet fortsat jager chaufføren, der dræbte 13 i Barcelona.

Selv om det dermed endnu engang lykkes angriberne at dræbe uskyldige, så afviser Løkke, at det er tegn på, at det går den forkerte vej med at stoppe terrorismen:

- Terroristerne bliver mere og mere desperate. Også i lyset af, at vi har gjort fremskridt på landjorden i Syrien og Irak. Vi har slået kalifatet i stykker. Nu føres kampen så i Europa.

- Det er nok ikke sidste gang, vi har set et angreb. Men de kommer ikke til at vinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vores gensvar skal være at leve vores liv. Jeg noterer mig også, at hverdagen er vendt tilbage til Barcelona. Mange af de danske turister, som var i Barcelona har valgt at sige: Vi bliver.

- Det er i virkeligheden det stærkeste gensvar, vi kan give, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske statsminister "er helt overbevist om, at vi kommer til at vinde i sidste ende", selv om det kommer til at tage tid.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.