Syv skarpe til fiskeriminister om sønderlemmende kritik

Miljø- og Fødevareministeriet modtager den skarpeste kritik for håndtering af kvotefiskeri.

Fem er politianmeldt, to ledende embedsmænd er forflyttet og en minister har fået frataget sit ressortområde.

Sagen om koncentrationen af fiskekvoter har allerede haft konsekvenser, og Statsrevisorerne udtalte onsdag deres skarpeste kritik.

Her kan du læse syv skarpe til ny fiskeriminister Karen Ellemann (V):

Spørgsmål: Det er en sønderlemmende kritik, hvad vil I gøre ved det?

- Denne kritik er på ingen måde til at misforstå. Der er et kæmpe arbejde foran os. Jeg er glad for, at jeg nu står her med alle fiskeriordførerne, der alle er trukket i arbejdstøjet, fordi det her er et stort arbejde, der ligger foran os, både på kort og langt sigt.

Spørgsmål: I har fået den hårdest mulige kritik. Hele systemet er ikke blevet administreret, som det skulle, hvordan har I tænkt jer at sikre det her?

- Vi skal have et system, der fungerer. Det har vi som land behov for. Danskerne har brug for at vide, at vi som politikere, at jeg som minister, at ordførerne og partierne sætter sig i spidsen for at få et system, der fungerer.

Spørgsmål: Nu har der i 15 år været mulighed for, at nogle kvotekonger har kunnet husere. Får I styr på kvotekongerne?

- Ja, det gør vi, for ingen af os har en politisk interesse i, at fiskekvoterne bliver håndteret af alt for få fiskere. Med de politianmeldelser, der er tale om, er det vigtigt at slå fast, at det ikke er et gennemråddent erhverv samlet set. Der er tale om få anmeldelser, men der er i høj grad tale om et system, som er fuldstændig mangelfuldt og ikke velfungerende.

Spørgsmål: Den eneste konsekvens har været, at der er nogle embedsmænd, der er forflyttet til et andet arbejde. Skal der ikke placeres et reelt ansvar for sådan en alvorlig sag?

- Jeg er ikke enig i, at der bare er nogle, der er blevet forflyttet, der er kommet en ny minister på området, og der er også foretaget politianmeldelser, så jeg synes, at der er handlet ud fra de meget, meget skarpe kritikpunkter.

Spørgsmål: Skal systemet brydes ned og bygges op igen?

- Det handler om at have et erhverv, der selvfølgelig forstår, hvad regelsættet er og lever op til de regler. Det regelsæt er mangelfuldt, det er nærmest ikke eksisterende, og det er det, kritikken går på, og det skal jeg rette op på nu.

Spørgsmål: Er du enig i, at det er embedsmænd og ikke ministre og politikere, der har svigtet i 15 år i denne sag.

- Når jeg læser Rigsrevisionens beretning, synes jeg, det er meget klart, at det er en forvaltningsproblematik, man gør rede for og ikke peger entydigt på ministre.

Spørgsmål: To embedsmænd er forflyttet, hvor mange flere skal forflyttes for, at der kan ryddes op?

- Jeg er nyudpeget fiskeriminister og hele opbygningen af fiskeriministeriet og fiskeristyrelsen er aktivt i gang, og det er korrekt, at det allerede har haft personalemæssige konsekvenser.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.