*

Politik

Arbejdsomme Hønge skal brede SF's politik ud

Karsten Hønge er ny politisk ordfører i SF. Det vil gavne SF-formand Pia Olsen Dyhr, vurderer hun selv.

SF's Karsten Hønge er nu også også partiets politiske ordfører. Foto: Christian Klindt Sølbeck.

Som formand for SF er man normalt også partiets politiske ordfører og dermed absolut frontfigur.

Det har SF nu lavet lidt om på, efter at Karsten Hønge er blevet udnævnt som politisk ordfører.

Det er SF-formand Pia Olsen Dyhr, der har peget på Hønge. Han er også kendt som "vikaren fra helvede" efter sin rolle i Dong-sagen, der fik SF til at træde ud af den daværende SRSF-regering.

- Vi prøvede at have en politisk ordfører, da SF sad i regering, og det fungerede godt.

- Det gør det muligt for SF at bringe flere mennesker i spil, at der er flere, der kender vores folketingsmedlemmer, og så er Karsten Hønge dygtig, siger Pia Olsen Dyhr i forbindelse med SF's sommergruppemøde søndag.

Hun ser valget af Hønge som ganske logisk.

- Pilen peger på Karsten Hønge, fordi han er ekstremt arbejdsom. Han har vist sig at være skarp efter at være blevet genvalgt i 2015, og han har været god til at sætte dagsordenen på hele arbejdsmarkedsområdet.

- De kvalifikationer vil vi gerne bruge til at brede ud til hele SF's politik, siger hun.

Med valget af en politisk ordfører håber Pia Olsen Dyhr på, at hun får bedre tid til at fokusere på de langsigtede planer for Danmark.

- Det at have en politisk ordfører fungerer godt i andre partier. Det betyder, at flere mennesker kan bidrage til mediedagsordenen, og det har vi bestemt også brug for, siger Pia Olsen Dyhr.

Hønge er kendt for at sige sin mening. Formanden er ikke bange for, at det kan skabe konflikter, når han nu er politisk ordfører og skal tale på hele partiets vegne.

- Jeg tror, at danskerne rigtig gerne vil høre politikere sige deres egen mening og være er ærlige. Det er Karsten Hønge, siger Pia Olsen Dyhr.

Hønge er klar over sin fremtoning og til tider skarpe tunge.

- Der har altid været lidt strøm på mit sprog. Det er jeg faktisk kommet langt med i stedet for at sidde og fedte med det, har han udtalt til TV2.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
SF
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Hvis man behandler de offentligt ansatte som burhøns, skal man ikke fremstille den offentlige sektor, som om den producerer økologiske æg

Harun Demirtas
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv.

Blog: Tak til Martin Schulz

Morten Uhrskov Jensen
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand.

Blog: Mennesker trænger menneskerettigheder

Josephine Fock
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu.
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her