*

Politik

Minister: Ministerier har ikke så stor succes med flygtningejob

Finansministeren erkender, at 65 flygtninge ansat i ministerierne er lang under, hvad regeringen regnede med.

Finansminister Kristian Jensen (V). Foto: Jens Dresling

Da de 19 ministerier for et år siden blev bedt om at sætte mål for, hvor mange flygtninge de ville kunne ansætte i de særlige IGU-forløb, lød den samlede målsætning på 266 til 312.

Men efter et år med IGU-ordningen har ministerierne kun ansat 65 flygtninge, viser Finansministeriets seneste opgørelse, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at ordningen dermed "ikke har været så stor en succes for ministerierne":

- Det er klart, at det er langt under det, vi havde regnet med. Og derfor skal vi også se på, om ministerierne kan gøre mere for at løfte opgaven, siger Kristian Jensen.

Han understreger dog i samme åndedrag, at IGU-ordningen er et middel og ikke et mål til at få flygtninge i arbejde.

- Målet er, at de kommer i beskæftigelse. Og vi kan se, at flere flygtninge rent faktisk kommer ud på arbejdsmarkedet. Så jeg synes, vi skal glæde os over, at det er lykkedes at integrere flere på arbejdsmarkedet.

Hvilket signal sender det til landets arbejdsgivere, som I opfordrer til at ansætte flere IGU-elever, at I ikke selv lever op til jeres egne målsætninger?

- Det sender et signal om, at IGU'en er et middel, men ikke et mål i sig selv. Om man bliver ansat via en IGU eller på ordinære vilkår er mindre vigtigt.

- Langt flere flygtninge og familiesammenførte bliver i dag erklæret arbejdsmarkedsparate og kommer ud i virksomhederne. At IGU'en så ikke har været så stor en succes for ministerierne, det skal vi selvfølgelig kigge på.

- Men det vigtige er, at flest mulige kommer i beskæftigelse.

Hvis det ikke er vigtigt, hvor mange IGU-elever ministerierne tager, hvorfor så overhovedet opsætte så konkrete mål?

- Det gjorde vi, fordi vi på daværende tidspunkt – for et år siden – kunne se, at det var svært at få flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet.

- Sidenhen har vi med ændrede vurderinger og regelsæt været langt bedre til at få flygtninge ud uden at bruge IGU'en. Derfor er andre af de midler, regeringen har taget i brug, langt mere virkningsfulde.

Finansministeren mener dermed ikke, at "IGU'en er helt så nødvendig, som den var for et år siden":

- Før blev kun tre ud af 100 vurderet arbejdsmarkedsparat. I dag er vi oppe omkring to tredjedele. Det er et langt bedre udgangspunkt for at få dem i beskæftigelse.

Adspurgt om det er realistisk for ministerierne at nå deres egne mål, svarer Kristian Jensen, at han ikke længere vil sætte måltal for IGU'en.

Kun to ministerier lever op til sine egne mål, nemlig Udlændingeministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Hos sidstnævnte mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at staten bliver "nød til at gøre en ekstra indsats for at leve op til målene".

- Både integrationsministeren og jeg tager en snak med vores kolleger i regeringen om, at vi nu skal i mål med de ministerier, der stadig ikke er i mål.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her