Fortsæt til indhold
Politik

Fakta: Udflytningen af statslige arbejdspladser er i gang

Tusindvis af arbejdspladser flyttes fra hovedstadsområdet til provinsen. Læs om baggrunden her.

/ritzau/

En regnskabsmedarbejder fra Statens Administration har ifølge Politiken fået medhold ved Retten i Randers i, at det var i strid med hendes ansættelsesvilkår, at hendes arbejdsplads blev flyttet fra Viborg til Hjørring.

Arbejdspladsen rykkede adresse som led i regeringens udflytning af 3900 statslige arbejdspladser.

Læs om udflytningen her:

  • I oktober 2015 offentliggjorde regeringen planen om udflytning af knap 3900 statslige arbejdspladser.
  • Ambitionen er at bringe Danmark bedre i balance ved at flytte en række statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen.
  • For eksempel flyttes Udlændingestyrelsen til Næstved, Statens Administration til Hjørring og Søfartsstyrelsen til Korsør.
  • Inden udgangen af 2017 ventes hovedparten af de pågældende arbejdspladser at være flyttet ud.
  • Seneste officielle status er fra oktober 2016, hvor 1126 af de statslige job var flyttet ud.
  • Kun få af de ansatte på de udflyttede statslige arbejdspladser er flyttet fra København for at følge med deres job ud af hovedstaden. Hele 86 procent har sagt op.
  • Den gennemsnitlige udgift per arbejdsplads, der udflyttes, er ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet cirka 245.000 kroner.
  • Regningen for udflytningen ender samlet på omkring 900 millioner kroner, skønner regeringen.
  • Den nuværende regering har planer om at udflytte flere af statens job.
  • - Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytning er, står der i det nye regeringsgrundlag.

Kilder: Ritzau, Erhvervs- og Vækstministeriet, Jyllands-Posten,