Avis: To chefer under Esben Lunde mister jobbet efter kvotesag

Efter at Esben Lunde Larsen mistede fiskeri som ressortområde, mister to chefer i styrelse jobbet.

To ledende chefer i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen bliver frataget deres stillinger i sag om mangelfuld administration af fiskekvoter.

Det erfarer Politiken.

Samme sag betød mandag, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mistede ansvaret for fiskeriområdet.

Ministeren skulle have været i samråd om sagen torsdag. Men mandag blev ansvaret for fiskeriområdet overført til Karen Ellemann (V), der i forvejen er minister for ligestilling og nordisk samarbejde.

Sagen får nu også konsekvenser for to ledende embedsmænd med ansvar for kvotefiskeri.

Konkret er der tale om kontrol- og fiskeridirektør i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Anders Munk Jensen samt fiskerikontrolchef Mik Jensen.

Beslutningen blev ifølge Politiken meldt ud i styrelsen mandag.

Avisen har været i kontakt med kontrolchef Mik Jensen, som henviser til styrelsens øverste direktør for kommentarer.

Mik Jensen vil dog ikke kommentere den rapport om sagen, som Rigsrevisionen ventes at aflevere til Folketingets statsrevisorer onsdag i næste uge.

- Jeg har jo været involveret i det. De har jo snakket med os og gjort ved. Men jeg har ikke nogle kommentarer til det for nuværende. Beklager meget. Det tror jeg også godt, at du kan forstå, siger kontrolchef Mik Jensen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde mandag i en pressemeddelelse, at rapporten vil rette kritik af kontrollen på området.

De to chefer skal ifølge Politiken ikke med over i den nye fiskeristyrelse, som overføres til Udenrigsministeriet. I stedet skal de have andre opgaver i Landbrugsstyrelsen.

Det var statsministeren, der mandag meddelte, at miljø- og fødevareministeren ikke længere skulle have ansvaret for fiskeri.

Forklaringen er todelt. Trækket skal forbedre forholdet til fiskeriordførerne, og Rigsrevisionen vil rette kritik af kontrollen af området.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.