Politik

Liberal Alliance går solo og stiller særkrav til lempet offentlighedslov

Liberal Alliance genopliver kampen imod offentlighedsloven og præsenterer eget forslag om lempelser uden om regeringen.

»Da et flertal indskrænkede åbenheden i 2013, var vi imod, og det er vi stadig,« siger politisk ordfører Christina Egelund (LA). Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Selv om regeringen endnu ikke er klar med sin evaluering af den omdiskuterede offentlighedslov, stiller Liberal Alliance nu konkrete krav om lempelser. Partiet vil have mere åbenhed i ministerierne.

»Da et flertal indskrænkede åbenheden i 2013, var vi imod, og det er vi stadig,« siger politisk ordfører Christina Egelund (LA).

Partiet lægger dermed luft til især Venstre, der oprindeligt var varm tilhænger af stramningerne i loven.

LA præsenterer en model, der begrænser muligheden for at afvise aktindsigt med henvisning til, at dokumenter og oplysninger indgår i betjeningen af en minister.

Partiet mener, at der altid skal gives indsigt i dokumenter, når der er truffet en afgørelse i en politisk sag.

»Det skal være defineret, at fortroligheden kun gælder, imens en sag er i proces, og der skal dokumenteres konkret viden om, at ministeren har behov for betjening,« siger Egelund.

På trods af at LA er blevet en del af regeringen, kritiserer hun selv samme regerings lukkethed omkring egne beslutninger. Hun nævner Justits- og Statsministeriets mørklægning af oplysninger om placeringen af en ny politiskole.

Ifølge LA skal regeringen om et par år kunne måles på, at der er »færre afslag« på aktindsigt end i dag. Og Egelund erklærer sig direkte »uenig« med Venstres miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der på en lækket optagelse fra et internt møde kaldte det en »sygdom i vores samfund«, at der søges aktindsigt i »alt mellem himmel og jord«.

I regeringsgrundlaget står, at regeringen deler ambitionen om at lempe paragraffen om ministerbetjening. Men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har endnu ikke fremlagt sin model og afviser at kommentere det liberale soloforslag.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er fortørnet, fordi evalueringen af loven stadig er i gang:

»Det er da en besynderlig samarbejdsform at komme med forslag ud af det blå.«

Følg
Jyllands-Posten
JP mener: Offentlighedsloven skriger på en ændring
Det er uacceptabelt, at regeringen ikke for længst har taget initiativ til at ændre de skandaløse paragraffer i offentlighedsloven, som forhindrer aktindsigt.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Donald Trumps første år

Morten Uhrskov Jensen
Mediernes behandling har været udsøgt ringe.

Blog: Plastik knap så fantastisk

Christel Schaldemose
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her