Annonce
Politik

Kommune bandlyser politikers valg af højskolesang

Hver måned synger byrødderne i Kalundborg Kommune sange fra Højskolesangbogen. Et medlem ønskede kendt arbejdersang, men fik rødt lys.

Direktionen i Kalundborg Kommune har afvist et kommunalbestyrelsesmedlems ønske om at synge ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Foto: Polfoto.

Mange socialdemokratiske formænd har sunget sangen i med- og modgang, og den er trykt i Højskolesangbogen. Men i Kalundborg Kommune er den øjensynligt ikke god latin.

I hvert fald har kommunalbestyrelsesmedlem Niels Erik Danielsen (EL) fået afvist et ønske om at synge Oskar Hansens berømte arbejdersang ”Når jeg ser et rødt flag smælde” under det månedlige byrådsmøde.

Det er pjattet. Arbejdersange er en del af den danske kultur, og det er vigtigt at synge mange forskellige sange. Ellers bliver det for snævert.
Niels Erik Danielsen (EL), kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune

Det er ellers en fasttømret tradition, at byrødderne på skift vælger en sang fra Højskolesangbogen, men ifølge direktionen i kommunen var sangen for partipolitisk.

Niels Erik Danielsen undrer sig.

»Det er pjattet. Arbejdersange er en del af den danske kultur, og det er vigtigt at synge mange forskellige sange. Ellers bliver det for snævert,« siger han.

»Der har aldrig været problemer med det før. Jeg har tidligere ønsket Benny Andersens ”Det er forår. Alting klippes ned”, fordi den med linjen om at beskære i budgetter lige passer til en kommunalbestyrelse,« siger han spøgefuldt.

Kommunikationschef i kommunen, Tea Hviid, forklarer, at den gamle arbejdersang ville splitte for meget.

»Den er Socialdemokraternes slagsang og er tæt forbundet med 1. maj. Idéen er, at det skal samle – og hvis man tager en partipolitisk sang, så er man ude i noget, der splitter frem for at samle,« siger hun.

Først begrundede direktionen dog afslaget med, at ”Når jeg ser et rødt flag smælde” slet ikke er trykt i Højskolesangbogen. Hvilket er forkert.

»Det er noget rod, at den begrundelse blev brugt. Men problemet har hele tiden været, at den var for partipolitisk,« siger Tea Hviid.

Kalundborg Kommunes økonomiudvalg skal nu drøfte, om der skal laves retningslinjer for kommunalbestyrelsens sangvalg på de månedlige byrådsmøder.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive over for sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her