Det med småt i finansloven: En atombunker, en fregat og et drabeligt slag om kongemagten

Blodige middelalderslag, en myrdet konge og bunkeren, der skulle sikre Danmarks regering, når Tredje Verdenskrig brød ud. Finansloven er meget andet end regneark og tørre tal.

Artiklens øverste billede
Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 som tegneren Lorenz Frølichl forestillede sig det i 1885. Illustration: Lorenz Frølich, Wikimedia Commons

På den vindblæste jyske hede syd for Thorning fandt der i Middelalderen et drabeligt slag sted, som fik afgørende betydning for danmarkshistorien.

Det var her, at kong Svend og kong Valdemars hære tørnede sammen i kampen om kongemagten i oktober 1157.

Forinden havde Svend fået myrdet Valdemars allierede, Kong Knud, under »blodgildet« i Roskilde, og nu greb han ud efter den ultimative kongemagt i Danmark. Men slaget på Grathe Hede endte ulykkeligt for Svend, som ifølge overleveringen blev drevet på flugt og dræbt, mens sejrherren Valdemar kunne sætte sig på tronen som enekonge i Danmark. Ifølge myten blev Svends lig begravet ved Grathe, hvor et kapel lå eller blev bygget.

Sidste år fandt Museum Silkeborg sporene af det forsvundne Grathe Kapel ved en prøvegravning, og de blå partiers finanslovsaftale for næste år sikrer, at den historiske bygning og den tilhørende kirkegård kan blive yderligere undersøgt af arkæologer.

Den fem meter høje Grathesten blev rejst af digteren og forfatteren Thor Lange i 1892 som et minde over slaget på Grathe Hede og Kong Svend. Granitstenen forestiller et sværd, der er stukket i jorden ved stedet, hvor Grathe Kapel lå. Foto: Steen A. Jørgenssen

Ren henrykkelse

»Vi er faktisk henrykte!«

Museumdirektør Ole Nielsen har svært ved at skjule sin begejstring over, at det er lykkedes at få middelalderkapellet på finansloven. Der er afsat et engangsbeløb på 4 mio. til projektet i 2018 – penge, som blandt andet skal bruges til formidle og præsentere historien om Grathe og til at løse flere af kapellets gåder.

»Der er stadig masser af spørgsmål, vi ikke har fået besvaret ved de små undersøgelser, vi har foretaget. For eksempel hvor gammelt kapellet egentlig er. Lå det der i forvejen som en sognekirke? Eller blev det bygget efter slaget på Grathe Hede – måske af Valdemar som en form for bodskapel for Svend? Alt dét vil vi forfærdelig gerne vide noget mere om,« siger Ole Nielsen.

Blodgildet i Roskilde: I 1157 bejlede både Svend, Knud og Valdemar til tronen over det samlede danske kongerige. De tre rivaler slog sig sammen, men Svends folk stormede forsoningsgildet i Roskilde og dræbte Knud ved at kløve hans hoved. Valdemar blev såret, men det lykkedes ham at flygte og samle en hær stærk nok til senere at slå Svend på Grathe Hede. Illustration: Danmarks Historie i Billeder

Det er aldrig blevet videnskabeligt dokumenteret, at kong Svend rent faktisk ligger begravet i Grathe, og det bliver der næppe lavet om på nu, selvom pengene fra finansloven er i hus. Der er nemlig ingen planer om at forsøge at finde Svends skelet, fortæller Ole Nielsen.

»Selv hvis vi fandt ham, ville vi ikke vide, om det var ham. Når alt kommer til alt, ligner et kongeskelet ethvert andet. Så medmindre der er lagt et eller andet i graven, der viser, at det er Svend, så finder vi ham næppe,« siger han.

Udgravningen af Grathe Kapel syd for Thorning på den jyske hede, som den så ud under Museum Silkeborgs prøvegravning i 2015. Planen er at få markeret kapellet og kirkegården i landskabet, give bedre adgang til stedet og ikke mindst fortælle historien om kapellet og slaget på Grathe Hede med en udstilling på Museum Silkeborgs afdeling Blicheregnen i Thorning få kilometer derfra. Foto: Museum Silkeborg.

Kongeskelet eller ej.

Den blodige historie fra Grathe Hede er bare ét af flere stykker danmarkshistorie, som i år er kommet med på finansloven. Som altid indeholder finanslovsaftalen nemlig punktet »øvrigt«, hvor en række mindre, men unikke projekter bliver tilgodeset med bevillinger og særtilskud – ofte efter ønske fra enkelte partier og med særligt blik for deres eget bagland. I år har finanslovspartierne Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative haft særligt fokus på dansk kulturarv og historie.

Den Kolde Krigs atomsikrede regeringsbunker, Regan Vest i Nordjylland, får eksempelvis 2,6 mio. kr. de næste fire år – over 10 mio. i alt – til at drive museum for. I tilfælde af atomkrig eller invasion fra Sovjetunionen og Warszawapagt-landene skulle bunkeranlægget i Rold Skov sikre, at kongehuset, regeringen og de vigtigste embedsmænd overlevede og kunne lede landet... for en stund, i hvert fald.

Nordjyllands Museum forventer at åbne bunkeren for besøgende i 2020.

Juvelen i Danmarks hemmelige koldkrigsanlæg er bunkeranlægget Regan Vest gravet dybt ned Rold Skov i Nordjylland. Her skulle regering og kongehus styre landet fra, mens atombomberne regnede over Danmark, og polske styrker invaderede. Foto: Jacob Ehrbahn

Et andet stykke danmarkshistorie, der – igen – er kommet på finansloven, er Fregatten Jylland, som får i alt 12 mio. kr. de næste fire år.

Også Den Gamle By i Aarhus får en håndsrækning i form af et særligt tilskud på 3 mio. kr. ide næste fire år som hjælp til den løbende drift af museet.

De Konservative er særligt glade for, at Mindelunden i Hellerup får et særtilskud på 100.000 kr., som betyder, at der igen kan skrues op for rundvisninger og guidede ture på mindestedet for de danske modstandsfolk, som faldt under besættelsen fra 1940 til 1945.

For forsvarsordfører Rasmus Jarlov, som selv er valgt i Københavns Omegns Storkreds, er det vigtigt at formidle historien om frihedskampen til kommende generationer.

»Dette har været en sag, som netop Det Konservative Folkeparti selvfølgelig skulle tage op. Det handler jo om vores historie, vores kultur, tidligere tiders danske helte og ikke mindst et smukt og grønt sted, som samler danskerne den dag i dag. Selvom det økonomisk set er en lille ting i en stor finanslov, så er vi utroligt stolte af resultatet. Vi gør en stor forskel for nogen, og vi sikrer, at endnu flere danskere fremover vil kunne opleve det historiske sus i Mindelunden,« siger Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

I den samlede finanslov er bevillingerne til de historiske projekter småting. Aftalens hovedoverskrifter er bl.a. milliarder til bedre kræftbehandling og ældreomsorg, lavere bilafgifter og en lang række udlændingestramninger.

Nogle af pengene bliver taget fra verdens fattigste. I den endelige finanslov lykkedes det nemlig ikke De Konservative at få bevaret udviklingsbistanden på dens nuværende niveau. I stedet sænkes bistanden med 0,01 procentpoint til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017, hvilket svarer til ca. 15 mia. kr. – eller omkring 210 mio. mindre end med det nuværende niveau.

Samtidig skal en større del af Danmarks hjemlige asyludgifter betales af ulandsmidlerne, herunder politiets udgifter til asylbehandling og midlertidig indkvartering af flygtninge. I alt 92 mio. kr. i 2017, forventer de blå partier.

Til gengæld fokuseres de resterende ulandskroner på mere hjælp i de såkaldte nærområder, især Syrien og de omkringliggende lande, hvor flygtningekrisen er massiv.

0,7 procent af BNI er FN’s absolutte minimumsmålsætning for udviklingsbistand.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.