Uddannelsesminister: Fair at spare milliarder på SU'en

Generationstyveri og en »massakre på uddannelsessystemet« som vi kender det.

Dagen igennem er kritikken haglet ned over regeringens forslag til en SU-reform og oppositionspartier og utilfredse studerende, som demonstrerede foran Christiansborg.

Regeringen vil nemlig hente i alt 3,3 milliarder kroner hos de studerende for at finansiere dele af den store 2025-plan for dansk økonomi, som så dagens lys i dag.

Besparelserne skal blandt andet findes ved at sænke SU’en med 20 procent og sløjfe det sjette SU-år.

Til gengæld skal de studerende kunne optage større og fremover rentefrit SU-lån, mens de læser, og de får forhøjet det månedlige fribeløb – dvs. beløbet, som de må tjene ved siden af SU’en uden, at det bliver modregnet SU’en – med 1.000 kr.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs beskriver milliardbesparelserne som »fair«:

»Vi har verdens mest generøse SU-system. Med omlægningen her, har vi stadig et meget generøst SU-system. Jeg tror faktisk, vi fortsat har det, når vi sammenligner med andre nordiske lande. Jeg synes, det er en fair omlægning, som giver rigtig god mening for det danske samfund,« siger hun på et pressemøde i Finansministeriet.

Direkte adspurgt om hun mener, at reformen er en forringelse eller en forbedring svar Ulla Tørnæs:

»Det er et mere robust SU-system, som forhåbentlig bidrager til at sikre, at vi ikke bliver en magnet for udenlandske studerende, som kommer til Danmark for at få en gratis uddannelse.«

Fra 2011 til 2015 er antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark steget fra ca. 8.000 til næsten 18.000. Og sammenligner man med Norge, Sverige og Finland har Danmark klart den højeste SU-sats.

Ulla Tørnæs afviser på pressemødet kritik fra blandt andre Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen om, at SU-reformen er et opgør med princippet om, at alle danskere skal have fri og lige adgang til at uddanne sig.

»Det er fuldstændig afgørende for mig, at der er fri og lige adgang til uddannelser i Danmark. Det er for mig fundamentet for et godt og velfungerende velfærdssamfund,« siger hun.

Regeringen lægger blandt vægt på, at de studerendes potentielle levegrundlag stiger som følge af SU-reformen, men det er vel at mærke kun, hvis de studerende stifter SU-gæld undervejs og arbejder ved siden af studierne.

»Der er ikke udsigt til et velstandsfald for de studerende,« understreger Ulla Tørnæs.

Som nævnt giver SU-reformen besparelser for i alt 3,3 milliarder kroner. Halvdelen af de penge skal gå til en ny kompetencepulje, der blandt andet skal bruges til at skabe bedre videregående uddannelser og »give danskernes kompetencer et løft,« som regeringen formulerer det.

Den anden halvdel af SU-besparelserne skal gå til at betale andre dele af regeringens 2025-plan, som blandt andet lægger op til skattelettelser i både top og bund.

For at de færdiguddannede studerende, som bliver i Danmark efter studietiden, får lettere ved at betale deres SU-lån tilbage, vil regeringen give dem et særligt beskæftigelsesfradrag på op til 17.000 kr. de første tre år efter deres uddannelse.

Med reformen ønsker regeringen at sende et klart signal til de unge om, at de skal blive færdige på deres uddannelser inden for den normerede tid. Desuden skal de unge have mere fokus på, om de kan få job bagefter, når de vælger deres uddannelse, mener Tørnæs.

Dagen igennem har oppositionen på Christiansborg tordnet mod planerne med anklager om »generationstyveri«, »en massakre på uddannelsessystemet« og et opgør med den frie og lige adgang til uddannelser. Enhedslisten har nu indkaldt Ulla Tørnæs til samråd. Partiet påpeger i en pressemeddelelse, at i Danmark gennemfører 81 pct. af de unge deres uddannelse, mens det i Norge, som har lavere SU, kun er 59 procent, der gennemfører.