Zelenskyj presser på. Inden udgangen af november skal Europa beslutte sig

Ukraines præsident vil ikke dele, hvem han mener, det skal være.

»Der er mange stærke ledere i Europa. I EU og uden for EU,« siger Volodymyr Zelenskyj.

Sidste punkt efter en intens arbejdsdag i København er at tale med dansk presse. Zelenskyj er træt. Tjekker seneste udvikling i krigen, inden han vender sig mod mikrofonerne.

Det haster.

»I hvert fald i november må Europa beslutte sig for, hvem der skal have et mandat,« siger præsidenten om det spørgsmål, som stilles i Europas hovedstæder: Hvem skal repræsentere europæerne ved forhandlingsbordet om Ukraine?

Zelenskyj betoner, at alle europæiske stemmer er vigtige, men at det skal være en gruppe på to-tre personer, som sidder med ved bordet. Han nævner et planlagt møde mellem koalitionen af villige den 19. november i Berlin som et oplagt tidspunkt at træffe beslutningen.

Hvem har nummeret til EU

At det europæiske kludetæppe kan være vanskeligt at finde hoved og hale i, er Zelenskyj ikke den første til at erfare. For omkring 50 år siden bankede USA’s udenrigsminister Henry Kissinger i bordet og bad om nummeret til EU.

Det fandtes ikke i det daværende EF, og det findes stadig ikke, selv om skiftende traktater og mange hensigtserklæringer har forsøgt at få EU til at tale med én stemme. Fakta er, at hverken EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, eller formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, har flere beføjelser, end medlemslandene udstyrer dem med.

Hertil kommer, at både Storbritannien og Norge står uden for EU, men er med i Nato, som i øvrigt også tæller flere EU-lande.

Zelenskyj har sat europæerne på en næsten umulig opgave.

Umiddelbart bifalder han ikke det forslag, som statsminister Mette Frederiksen (S) har fremsat om at lade institutionerne påtage sig hvervet. For både EU, Nato og de store EU-lande er der allerede. I Abu Dhabi, hvor fredsforhandlingerne fortsætter onsdag, og i Oslo i oktober, da Norge overraskende lagde hus til et møde med ukrainske og amerikanske forhandlere.

Tiden efter Macron

Zelenskyj vil mere end det. Han vil have europæiske politikere med. Men han er også klar over, at morgendagens ledere ikke nødvendigvis er de samme som dagens. I flere europæiske lande skal der være valg. Fokus er især rettet mod Frankrig, hvor den næste præsident kan blive Marine Le Pen, som har erklæret, at hun vil skære i støtten til Ukraine.

»Emmanuel er på vores side.«

Zelenskyj er på fornavn med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som har været drivende bag koalitionen af villige.

»Det er svært at sige, hvad der sker efter ham, men vi må arbejde med det, som vi har. Jeg håber, at parlamentet vil støtte os,« siger Volodymyr Zelenskyj.

Efter at have kørt stort set solo med Rusland åbner også USA nu for, at Europa trods afvisning fra Rusland får en stemme.

»Det er virkelig vigtigt, at europæerne er med ved bordet,« lyder det fra udenrigsminister Marco Rubio efter første dags forhandlinger i Abu Dhabi.

Og meget tyder på, at Europa har en interesse i at være med. Ikke kun for at støtte Ukraine, men også for at få indflydelse på sin egen fremtid. Både fra russisk og amerikansk side har der været talt om en ny europæisk sikkerhedsarkitektur. Når Volodymyr Zelenskyj bliver spurgt til, hvad det kan være, lægger han ikke skjul på, at det lyder som en gammel idé fra Kreml:

»Vi aner ikke, hvad der tales om. Vi har ikke set nogle dokumenter, men som jeg ser det, drejer det sig om samme idé, som Putin forsøgte at overbevise Joe Biden om i 2021. Det er et farligt emne, fordi vi ved, hvad der skete inden da, og hvad der skete bagefter,« siger Volodymyr Zelenskyj med henvisning til de samtaler, der fandt sted mellem USA og Rusland i 2021.

Allerede dengang gjorde Rusland gældende, at Ukraine ikke måtte komme med i Nato og hævdede, at alliancen havde brudt gamle aftaler med udvidelsen mod øst.

Samtalen fandt sted, efter at Rusland i 2014 havde annekteret Krim ,og kort før Rusland angreb Ukraine.

Ikke en ejendomshandel

Zelenskyj lægger heller ikke skjul på, at han ikke har overvældende tiltro til, at de amerikanske forhandlere Jared Kushner og Steve Wittkof helt har forstået, hvad der egentlig er på spil.

»Jeg har gjort det meget klart for dem, at vi ikke taler om en ejendomshandel. Det handler ikke om jord, og det handler ikke kun om kvadratkilometer og om at sige, at plus to kilometer det ene sted og minus to det andet. Det handler om mennesker og deres liv,« siger Zelenskyj.

Problemet er, forklarer han, at vi sidder med flere forskellige opfattelser af virkeligheden. Putin tror, at Rusland kontrollerer mere af Donbas, end det reelt er tilfældet.

»Jeg tror, at Putin lever i en anden virkelighed og har anden information, end vi har, og at han deler den med amerikanerne. Men nu har amerikanerne bekræftet vores opfattelse, og det er virkeligheden på slagmarken,« siger han og gør det helt klart, at der er en vej frem for USA: at lægge pres på Putin.

»Vi har brug for USA. Den stærkeste sikkerhedsgaranti, som vi kan få efter krigen, kommer fra Europa og USA. Selvfølgelig vil vi ikke nøjes med halvdelen,« siger Volodymyr Zelenskyj.