Mette Frederiksen ryster på hovedet over topskattelettelser og lavere SU

Topskattelettelser kombineret med forringelser af SU’en og højere pensionsalder er ikke vejen frem. Tværtimod:

»Det er en grundlæggende forkert prioritering.«

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, efter at Venstre-regeringen har præsenteret sin storstilede 2025-plan for dansk økonomi.

Planen fra regeringen lægger kort fortalt op til skattelettelser i både bund og top, mens danskernes pensionsalder hæves med et halvt år, og SU-systemet reformeres, så SU-satsen bliver mindre, mens muligheden for SU-lån bliver større.

Konkret skal studerende på videregående uddannelser have 800 kr. mindre i SU om måneden. Samlet set vil regeringen hente 3,3 mia. kr. hos de studerende.

Men SU-reformen kan få alvorlige konsekvenser, mener Mette Frederiksen, som frygter, at unge fra mindre velstillede hjem risikerer at fravælge at tage en uddannelse.

»Regeringen lægger op til, hvad jeg vil betegne som et reelt opgør med fri og lige adgang til uddannelse,« siger hun. Og videre:

»Det er ikke retfærdigt, at de, der kommer fra hjem, hvor der måske ikke er stærke uddannelsestraditioner, pludselig skal til at tage et lån for overhovedet at få en universitetsuddannelse.«

Socialdemokraterne er dog åbne for at diskutere, om udenlandske studerende, der kommer til Danmark og får SU, har for gunstige vilkår. Ligeledes vil Folketingets største parti gå til forhandlinger med regeringen i håb om at få mere røde aftryk på den endelige 2025-aftale.

»Jeg håber på en bred politisk aftale,« siger Mette Frederiksen, som dog undrer sig højlydt over, at regeringen vil lade studerende oparbejde en større gæld fra SU-lån end i dag.

»Det er mildest talt et underligt signal, at man skal ud og gældsætte sig i starten af livet,« siger hun.

Konkret betyder regeringens SU-reform, at SU’en sænkes til 4.300 kr. for studerende på videregående uddannelser, mens muligheden for SU-lån hæves til 4.300 kr. Altså halvt af hver i modsætning til en fordeling, som i dag er 60/40.

Derudover fjernes det sjette SU-år for studerende på videregående uddannelser.

Til gengæld skal de færdiguddannede studerende, som bliver i Danmark, have et særligt beskæftigelsesfradrag på op til 17.000 kr. i de første tre år efter deres uddannelse, for at gøre det lettere for dem at tilbagebetale deres SU-lån.

Missionen med hele den storstilede 2025-plan er at skabe et råderum på 65 mia. kr. i 2025. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er der nemlig brug for langsigtet handling allerede nu:

»Vi skal handle og vise rettidig omhu. Hvis vi laver skånsomme forandringer i dag, kan vi sikre os mod barske reformer i morgen,« sagde han, da han præsenterede planen.

Ud over SU-, skatte- og vækstreformer og hel masse andet indeholder 2025-planen nye stramninger af udlændingepolitikken for at presse antallet af asylansøgere endnu længere ned, end det er nu. Regeringen vurderer i en ny prognose, at der højst kommer 10.000 asylsøgere i år mod 21.000 sidste år.

Alligevel er tallet alt for højt, mener regeringen, som blandt andet vil indføre muligheden for en »nødbremse«, som gør det muligt at afvise asylsøgere ved den danske grænse og dermed slet ikke behandle deres asylsag, hvis situationen udvikler sig ligesom i september sidste år, hvor flere hundrede flygtninge og migranter pludselig ankom til Danmark.

»Jeg vil ikke igen bringe Danmark i en situation, hvor flygtninge i hobetal går på vores veje,« sagde Løkke på dagens pressemøde.

Desuden vil regeringen stramme reglerne for permanent ophold, stille større krav til optjening af offentlige ydelser og hurtigere sende afviste asylsøgere ud af landet.

Mette Frederiksen erklærer sig parat til at forhandle disse stramninger.

Regeringen vil inden længe indkalde Folketingets partier til forhandlinger om 2025-planen.