Fortsæt til indhold
Politik

Fakta: Sådan påvirker regeringens SU-forslag studerende

De studerende kan få flere penge mellem hænderne, hvis regeringens forslag til en ny SU-ordning gennemføres.

/ritzau/

Regeringen har i forbindelse med sin 2025-plan fremlagt et forslag til et nyt SU-system, som skal spare statskassen for 3,3 milliarder kroner.

Forslaget går i korte træk ud på at skære i SU’en, samtidig med at man hæver det beløb, som de studerende kan få i SU-lån.

Regeringens beregninger viser, at de studerende på den måde vil få flere penge at gøre godt med under studierne.

Det fremgår af nedenstående tal, som tager udgangspunkt i en udeboende studerende på en videregående uddannelse:

Før udspil:

SU-stipendium: 5100 kroner efter skat (5941 før skat).

Muligt SU-lån: 3000 kroner.

I alt: 8100 kroner efter skat (8981 kroner før skat).

Efter udspil:

SU-stipendium: 4300 efter skat (4753 kroner før skat).

Muligt SU-lån: 4344 kroner.

I alt: 8600 kroner efter skat (9097 kroner før skat).

Samtidig foreslår regeringen at hæve fribeløbet, som de studerende må tjene ved siden af uden at blive modregnet i SU, fra 11.922 til 12.922 kroner.

Det vil - hvis det udnyttes maksimalt - kunne øge rådighedsbeløbet med 600 kroner efter skat.

Kilde: Undervisningsministeriet.