Regeringen vil hæve pensionsalder med seks måneder

Det har ligget i kortene, at regeringen vil rykke på danskernes pensionsalder for at øge den tid, vi er på arbejdsmarkedet. Og for at frigøre penge til den 2025-plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer tirsdag.

Kort før statsministerens pressemøde tirsdag bekræfter centrale kilder over for Ritzau, at regeringen vil foreslå at hæve pensionsalderen med seks måneder. Samtidig indføres en ny ordning for nedslidte på arbejdsmarkedet.

»Vi har allerede oplevet to mejetærskere køre over de ældre med reformerne i 2006 og igen i 2011, så der er efter min mening  høstet det meste. Der er ikke så meget at komme efter længere,« siger han, der opfordrer til, at der tages et særligt hensyn til mennesker, der har haft et slidsomt liv.

»De her modeller er udarbejdet af akademikere, som kommer på arbejdsmarkedet som 25-30 årige. De har en tendens til at glemme, at der fortsat er mennesker i job, som startede som 14-18-årige, og de kan ikke alle sammen holde til en forlænget pensionsalder. Der bør laves en ordning med værdig tilbagetrækning, så disse mennesker uden årelange arbejdsprøvninger kan få lov at trække sig tilbage,« siger direktøren fra Ældre Sagen.

Det ekstra halve år på arbejdsmarkedet skal være med til at finansiere de 65 mia. kr., som regeringen bruge til bl.a. skattelettelser. Umiddelbart sætter udspillet ikke pris på, hvad et halvt års længere arbejdsliv giver i penge.

De Radikale har tidligere luftet et forslag om at hæve pensionsalderen endnu mere til 68 år i 2025, mens de fleste andre partier - som dog ikke har meldt helt klart ud - dog har ladet forstå, at de helst vil vente med at hæve pensionsalderen til 2030.

Helt klar i spyttet er dog Pernille Skipper fra Enhedslisten, som kalder regeringens forsøg for »løftebrud«.

»Det rammer hamrende skævt, fordi det rammer mennesker med hårde fysiske job hårdt. De har ikke udsigt til ret meget otium og kan vandre direkte fra arbejdet og over i sygesengen, når de pensioneres. Lars Løkke bør komme ud af jakkesættet og forholde sig til virkeligheden,« siger hun til TV 2 News.

Regeringen har forsøgt at tage højde for bekymringen for de nedslidte ved at foreslå en ny serniorfleksjobordning, som betyder, at jobbet skal skræddersys til den enkelte - og det skal i øvrigt være enkelt og let at søge en sådan ordning, fremgår det af regeringens Helhedsplan.

Selv hæftede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig ved, at danskerne lever længere end forventet, da han tirsdag formiddag fremlagde planen.

»Det er jo rigtigt, rigtig godt - og meget bedre end det modsatte. Men det går udfordringen større, end vi forudsætte, og derfor justerer vi på pensionsalderen. Hvis du er født i 1958 og fremefter, så har vi alle brug for, at du arbejder seks måneder mere. Er du født i 1957 eller tidligere, får det ingen betydning for dig,« sagde han og fremhævede eksisterende muligheder for at trække sig tilbage tidligere end den officielle pensionsalder og den nye serniorfleksjobordning.

Spørger man danskerne, er der til gengæld ikke den store jubel - nærmest tværimod. En meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, afviser syv ud af ti tanken om at hæve pensionsalderen.

Især de midaldrende, som kan skifte pensionen i horisonten, er skeptiske, men også  de yngre mellem 18 og 29 år takker nej til højere pensionsalder. Her er det 62,5 pct., som afviser forslaget.

I fagforbundet 3F er der også stor modstand mod at forlænge arbejdslivet.

»Den danske pensionsalder ligger allerede målt i internationalt perspektiv højt, så vi er meget imod at udskyde pensionen yderligere. Det vil gå hårdt ud over folk som vores medlemmer, som er nedslidte, før de bliver sidst i 60’ erne. De kan ikke holde så længe, og derfor er det meget socialt skævt at flytte pensionsalderen,« siger cheføkonom Frederik I. Pedersen fra 3F, som ikke anser regeringens nye tilbud med en seniorfleksjobordning til de nedslidte for særlig interessant.

»Vi har jo allerede seniorførtidspension, men ikke ret mange har opnået af komme på den ordning. Vi frygter, at det vil gå på samme måde med den nye ordning,« siger cheføkonomen.