Regering samler taskforce for at kortlægge brexit-effekt

Ministerier nedsætter straks taskforce, der skal undersøge, hvilken effekt britisk exit fra EU får på Danmark.

Artiklens øverste billede
Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Det britiske farvel til EU får på flere områder betydning for Danmark. Men det er usikkert, hvad, hvordan, hvor og hvor meget.

Derfor har regeringen gennem Udenrigsministeriet nedsat en taskforce med repræsentanter fra samtlige ministerier, som skal skabe et klart overblik over, hvor Danmarks interesser er, hvordan de bliver påvirket - og hvordan de bliver sikret bedst muligt.

- Vi må ikke naivt forhandle til briternes fordel. Derfor har vi i regeringen besluttet, at vi i dag nedsætter en tværministeriel taskforce, som skal kortlægge alle de politikområder, som vil blive påvirket, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Repræsentanterne fra ministerierne kommer til at bestå af embedsmænd, og de vil gå i gang med arbejdet fra dags dato.

- Det, vi skal gøre nu, er at arbejde dag og nat. Derfor har vi sat vores embedsmænd i gang allerede her til morgen med at finde ud af, hvor Danmark står, siger statsministeren.

Ud over at kortlægge de områder, hvor Danmark bliver påvirket, skal den nye taskforce også se på, hvordan de danske interesser bedst bliver sikret i den formentlig langvarige skilsmisseproces.

- Vi står i en situation, som man populært omtaler som en skilsmisse. Der skal laves en bodeling, hvor man skal finde ud af, hvordan man efterfølgende kan have en samarbejdsrelation.

- I den forbindelse er det vigtigt, at vi forsvarer danske interesser. At vi ikke er naive, men forstår, hvor de danske interesser er, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ud over Udenrigsministeriets taskforce har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen også nedsat sin egen taskforce. Den består af Landbrug & Fødevarer, DI, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Storbritannien har stor betydning for dansk landbrug, for dansk fiskeri og for dansk fødevareproduktion, og det britiske farvel kan derfor vise sig at få store konsekvenser.

- Vi har store eksportindtægter på spil, og den nye taskforce vil følge udviklingen tæt og kortlægge de danske interesser inden for fødevarer, landbrug og fiskeri, siger Esben Lunde Larsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.