Ny aftale: Færre kommer i gymnasiet

En ny aftale om landets gymnasier betyder, at adgangskravene bliver skærpet. Med aftalen skal eleverne opfylde et minimumkarakterkrav på 5 i deres uddannelsesparathedsvurdering (UPV) for at kunne blive erklæret uddannelsesparat. I dag er kravet 4. Samtidig får elever, der får 2 til eksamen, men som ellers har et højt fagligt niveau, mulighed for at blive optaget.

Regeringen har haft som ambition at styrke fagligheden i gymnasiet og sikre, at færre elever vælger den uddannelse, blot fordi kammeraterne gør. Og den nye reform vil reducere optaget, forudser undervisningsminister Ellen Trane Nørby, med forbehold for at beregningerne er baseret på 2014-optaget og kan være usikre.

»Beregningerne viser, at der vil bliver omkring 10 pct. færre. Der skal være en høj faglighed til stede. Til gengæld har vi lavet en kattelem for de elever, der holder en høj faglighed gennem 8. og 9. klasse, men som ikke klarer sig særlig godt til eksamen,« siger ministeren.

Strengere krav

Den nye model skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse eller erhvervsfaglig studentereksamen. Da regeringen i april kom med sit udspil, lagde den op til et adgangskrav, hvor folkeskoleelever minimum skulle have karakteren 4 i dansk og matematik for at kunne begynde på gymnasiet eller HF. Undervejs kom den så med et kompromisforslag, så kravet var hhv. 4 og 2 for de to ungdomsuddannelser.

Længe stod Socialdemokraterne, SF og De Radikale fast på, at karakteren 2 i dansk og matematik skulle åbne døren ind til gymnasierne, ligesom kravet er på erhvervsuddannelserne.

Undervejs i de langtrukne forhandlinger nærmede de sig dog regeringen ved at foreslå et krav på 3 beregnet som et gennemsnit af årskaraktererne og eksamenskaraktererne i dansk og matematik.

På den anden side stod Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og ønskede at skærpe betingelserne endnu mere med et karakterkrav på hhv. 6 og 7.

Løsningen på striden blev altså en model, hvor der er strengere krav til at komme i gymnasiet, men hvor elever der får en dårlig eksamenskarakter på f.eks. 2, vil have krav på at blive optaget – dog først efter en vejledningssamtale. Et gennemsnit på mindst 6 ved folkeskolens afgangseksamen giver eleverne direkte adgang til gymnasiet – uden at skulle have en positiv uddannelsesparathedsvurdering.

Og det er Dansk Folkeparti rigtig godt tilfreds med.

»Alle skal ikke i gymnasiet, og derfor er vi meget glade for den nye struktur. Det er spild af energi, og vi har fået sænket det faglige niveau, ved at alle skulle i gymnasiet. Nu skal alle ikke i gymnasiet længere, og der bliver stillet højere faglige krav,« siger gymnasieordfører Marie Krarup (DF).

Undervisningsordfører Annette Lind (S) glæder sig.

»Vi har fået en kæmpe sejr, med at man kan komme ind i gymnasiet på et 2-tal. Det sikrer, at det stadigvæk er en bred uddannelse, så børn fra ikkeuddannelsestunge familier får mulighed for at komme ind,« siger hun.

Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Alternativet og Enhedslisten.