Gymnasiereform er på plads - adgangskrav strammes

Det bliver sværere at komme i gymnasiet.

Et bredt flertal af partier i Folketinget er fredag aften blevet enige om, at elever som minimum skal have karakteren 5 i deres uddannelsesparathedsvurdering (UPV) for at blive erklæret uddannelsesparate. I dag er kravet 4.

Samtidig får elever, der får 02 til folkeskolens afslutningseksamen, men som ellers har et højt fagligt niveau, stadig mulighed for at blive optaget i gymnasiet.

Fredag aften kunne Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative sammen offentliggøre en aftale om en ny gymnasiereform, hvor især spørgsmålet om en adgangsgivende karakter har været den helt store knast ved forhandlingsbordet.

Får eleven et gennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen på 6 eller derover, kan vedkommende glæde sig over at være sikker på at få direkte adgang til gymnasiet.

Får eleven et snit på 5 i sine standpunktskarakter i april i 9. klasse, skal eleven gentage samme snit ved afgangseksamen for at være sikret adgang.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fremhæver, at den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne skal igennem i folkeskolen, bliver skærpet. Både i 8. og 9. klasse skal eleverne fremover leve op til et højere bogligt niveau, hvis de vil i gymnasiet.

»Det er en model, som netop signalerer, at de gymnasiale uddannelser er boglige uddannelser, og det kræver nogle højere karakterer end for eksempel på en erhvervsuddannelse,« siger hun.

»Vi udfordrer eleverne mere, så vi også får flere unge, der føler efter en ekstra gang om det nu er gymnasiet, der er den rette uddannelse for dem, eller er det en erhvervsuddannelse eller en HF?«

I dag bliver elever i 8. klasse bedømt både socialt og fagligt ud fra 12-trins-skalaen. Her skal man som minimum have karakteren 04 for at blive erklæret egnet til en ungdomsuddannelse.

Med den nye reform er det skærpet, så elever, der søger ind på STX, HHX og HTX, opfylde et minimumkarakterkrav på 5 i deres uddannelsesparathedsvurdering.

Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4 i deres uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse.

For en positiv uddannelsesparathedsvurdering, må det faglige niveau ikke være under minimumsniveauet fra 8. til 9. klasse. Niveauet i uddannelsesparathedsvurderingen skal bekræftes ved elevernes afgangseksamen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

Ellen Trane Nørby understreger dog, at forligspartierne også har lavet en "kattelem" i aftalen, hvor elever med et afslutningsgennemsnit på ned til 02 stadig kan få adgang til gymnasiet, hvis de er erklæret uddannelsesparate. Det kræver blot en vejledningssamtale, hvor det bliver vurderet, om eleven er fagligt og motivationsmæssigt klar til gymnasiet. Og hvis eleven stadig ønsker at prøve kræfter med gymnasiet efter denne samtale, kan han eller hun gøre det.

Ifølge Socialdemokraternes udlægning har elever altså krav på at komme i gymnasiet, selvom de "kun" har fået to i snit.

»Hvis man er uddannelsesparat, så er det præcis, som det er i dag,« siger undervisningsordfører Annette Lind.

Samtidig reduceres antallet af studieretninger til 49 i alt – 18 på det almene gymnasium (stx), 18 på det tekniske gymnasium (htx) og 13 på handelsgymnasiet (hhx).

Desuden skal HF styrkes som "mønsterbryderuddannelse", så frafaldet kan mindskes, og der indføres fagpakker, der målretter de unge mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne uden, at døren til universiteterne lukkes, fremhæver regeringen.

Dermed kan studerende på HF stadig tage en videregående uddannelse. Det kræver blot, at de tager en ekstra fagpakke oveni.

Formand for Danske Gymnasier og rektor på Københavns Åbne Gymnasium, Anne-Birgitte Rasmussen, er først og fremmest glad for, at forhandlingerne er endt i et bredt forlig, som der tradition for på området.

Hun roser desuden politikerne for at sætte større fokus på uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse, da det vil få flere elever til at overveje, om gymnasiet virkelig er den rette vej for dem.

»Det kræver en vis faglig ballast og interesse for det boglige at klare sig godt i gymnasiet. Det vigtige er, at eleverne ved, hvad det kræver,« siger hun, inden hun har har mulighed for at nærlæse aftalen.

Forhandlingerne om den nye gymnasiereform har trukket tænder, og det er særligt spørgsmålet om det adgangsgivende karaktergennemsnit, der har splittet partierne under forhandlingerne, der har stået på siden 12. april.

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF hævede deres krav fra 2 til 3, mens Dansk Folkeparti gik ned fra 6 til 5. Venstre og Det Konservative Folkeparti krævede fortsat 4 i dansk og matematik.

Bag fredagens aftale er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 54 procent af eleverne med et gennemsnit på 3 i folkeskolen opgiver gymnasiet, inden studenterhuen er i hus. Blandt de elever, der kommer med et 7-tal i snit, er det kun 20 procent, der dropper ud.