Indvandrerkvinder bliver på kontanthjælp i mange år

Regeringens plan om, at alle flygtninge skal i job hurtigt efter ankomsten til Danmark, ser ud til at blive udfordret, når det gælder mellemøstlige kvinder.

I dag er det nemlig under halvdelen af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, der går på arbejde. Og hvis man zoomer ind på kvinder fra Syrien, er det kun lidt over hver fjerde, der er trådt ind på arbejdsmarkedet efter fem år i Danmark.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Debatten om muslimske kvinders jobparathed fik ekstra vind i sejlene, da Tv2-dokumentaren Moskeerne bag sløret viste optagelser af en imam, der opfordrer moskeens kvinder til ikke at arbejde. Til gengæld giver imamen de muslimske kvinder gode råd til, hvordan de får mest muligt i offentlig forsørgelse.

Det har fået DF's Marlene Harpsøe til at kalde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og integrationsminister Inger Støjberg i samråd onsdag, hvor de bl.a. skal redegøre for, hvordan den høje arbejdsløshed blandt muslimske kvinder nedbrydes.

»Arbejdsløsheden blandt indvandrerkvinder er så alarmende høj, at vi bliver nødt til at skride til handling. Det er ingen hemmelighed, at der i nogen grad hersker social kontrol og gammeldags kønsmønstre, der forhindrer kvinderne i at få et job. Religion eller kultur må aldrig blive en undskyldning for at fravælge et arbejde,« siger Marlene Harpsøe.

Som løsning peger hun på, at der skal tjekkes op på de mange indvandrerkvinder, som i dag går arbejdsløs på grund af lægeerklæringer.

»Det undrer både mig og flere kommuner, at sygdommen skulle være så høj blandt lige præcis indvandrerkvinder. Derfor vil jeg bede beskæftigelsesministeren om at få tjekket op på de mange sager for at se, om kvinderne vitterligt er så syge,« siger DF'eren.

Lægeerklæringerne betyder, at mange kvinder med muslimsk baggrund kun bliver klassificeret som aktivitetsparate, og derfor stilles der ikke de samme krav til, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Kommunerne skal være bedre til at sanktionere mod indvandrer og flygtninge, som ikke deltager i aktivering eller fravælger et job. Helst ser vi, at kommunerne får mulighed for at fratage kontanthjælpen helt, hvis indvandrere nægter arbejde på grund af religion eller kultur,« siger Marlene Harpsøe.

Hun henviser bl.a. til eksempler, hvor muslimske kvinder nægtede at tage imod praktikpladser i et supermarked, fordi de ville risikere at komme i kontakt med svinekød.

Ifølge seniorforsker hos SFI, Frederik Thuesen, handler den store arbejdsløshed blandt særligt muslimske kvinder om sproglige og kulturelle barierer.

»Indvandrerkvinder, hvis værdier ligger langt fra de danske, har ofte sværere ved at komme i job. Det handler både om normer angående kvindens rolle, og om de sociale kompetencer i det danske samfund. Mange har svært ved sproget, og derfor bliver selv ufaglærte jobs et svært mål for mange indvandrerkvinder,« siger Frederik Thuesen, der samtidig peger på lave kompetencer som et problem.

»En del muslimske kvinder kommer fra en kultur, hvor uddannelse og arbejde ikke er en naturlig del af kvindens rolle. Derfor har mange af kvinderne få formelle kompetencer, når de kommer til Danmark, og det er en kæmpe hindring for at træde ind på arbejdsmarkedet,« siger Frederik Thuesen.

I Odense Kommune har man allerede taget hul på den opfordring, som DF onsdag sender videre til beskæftigelsesministeren og integrationsministeren. I den fynske kommune tvivler man nemlig på, at stort set alle ikke-jobparate indvandrerkvinder i kommunen er syge, som det ellers fremgår af deres papirer. Derfor vil kommunens sagsbehandlerne revurdere et stort antal af sagerne.

»Man skal have for øje, at sygdom og helbred er dynamisk, og derfor giver det god mening at tjekke op på sygdomerklæringen med passende mellemrum, når nu vi ser et så stort antal syge indvandrerkvinder på papiret,« siger han.