Flertal vil lade borgere stille forslag i Folketinget

Borgere skal kunne stille beslutningsforslag direkte til Folketinget. Det mener et flertal af partierne.

En bred samling af partier er gået sammen om et beslutningsforslag, der skal lade borgere komme til orde i Folketinget, hvis de kan opnå 50.000 underskrivere for et forslag.

Kan en borger det, skal vedkommende kunne stille beslutningsforslag direkte til Folketinget. Aftalen er støttet af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative.

Ifølge politisk ordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist har partierne diskuteret forslaget siden efteråret.

- Vi har arbejdet meget med, hvordan man kan forny den politiske kultur, og hvordan man kan skabe mere borgerinddragelse. Det har givet ekko hos flere andre partier.

- Det kommer selvfølgelig ikke til at løse de problemer, der er i forhold til at få langt flere inddraget i vores demokrati. Men det er et skridt på vejen, siger Rasmus Nordqvist.

I Holland har man netop været til folkeafstemning udløst af en underskriftsindsamling, hvor en relativt kompliceret EU-aftale med Ukraine blev stemt ned.

Det blev af mange opfattet som et eksempel på, hvorfor det kan være problematisk at give almindelige borgere mulighed for at rejse forslag direkte i parlamentet.

- Der er en stor forskel. Dette her forslag lader en borger stille et forslag, der skal diskuteres i Folketinget og dermed sætte gang i det repræsentative demokrati.

- Så det handler ikke om, at man kan få noget direkte til folkeafstemning. Det handler om at få gang i samspillet med borgerne, siger Rasmus Nordqvist.

Den holdning spejles hos flere af de partier, der er med i forslaget.

- Politikerleden er desværre stor og stigende. Vi tror, at et forslag som dette kan være med til at gøre noget ved det problem.

- Det vil kunne bringe vælgerne tættere på Folketinget, og forhåbentlig også ruske lidt op i tingene ved at komme med nye tanker og ideer, skriver politisk ordfører for De Konservative Mai Mercado i en skriftlig kommentar.

Gruppenæstformand og grundlovsordfører Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale skriver:

- Demokrati handler om mere end det at stemme til valgene. Det handler også om, hvordan mennesker lever sammen. Derfor vil vi gerne prøve på nye måder at lytte til borgerne og give plads til forandring og fornyelse, i den måde politik og love bliver til.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.