*

Politik

Blå partier langer ud efter K-formand: Underligt forløb

Løkke må selv redegøre for sin konklusion på forløb på om mistillid til Eva Kjer, siger DF og LA.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Polfoto

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil efter møde tirsdag aften ikke løfte sløret for, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har besluttet på mødet med lederne af de blå partier.

- Hvordan Lars Løkke Rasmussen reagerer, og hvad hans holdning er, skal man spørge Lars Løkke Rasmussen om, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han langer til gengæld ud efter De Konservative og partiets formand, Søren Pape Poulsen, for hans beslutning om at udtrykke mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

- Jeg kan konstatere, at vi har været igennem en meget, meget mystisk dag på Christiansborg, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han undrer sig blandt andet over, at Søren Pape Poulsen valgte at forlade mødet for at deltage i tv-interviews. Et forhold, der dog ifølge De Konservative var aftalt, før mødet begyndte.

Pape afbrød krisemøde for tv-interview: Eva Kjer er færdig som minister

Også Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, er kommet ud fra mødet hos statsministeren mellem de blå partier.

- Det er en krise mellem De Konservative og regeringen. Det er derfor, vi og Dansk Folkeparti har forladt drøftelserne, siger han.

- De Konservative har udløst en krise i det borgerlige Danmark.

Simon Emil Ammitzbøll understreger, at Liberal Alliance ikke forstår De Konservatives beslutning om at udtrykke mistillid til Eva Kjer Hansen.

- Liberal Alliance bakker op om regeringen og bakker 100 procent op om Eva Kjer Hansen.

Han ser det også som sandsynligt, at miljø- og fødevareministeren kan blive siddende på ministerposten.

- Vi er tre partier, der er stærk forundrede over det handlemønster, der har været fra De Konservatives side, siger han og henviser til sit eget parti, Dansk Folkeparti og Venstre.

Statsministeren har ikke selv ønsket at udtale sig til pressen efter det tre timer lange møde med de øvrige partier.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Julevin: Andevin fra 80-800 kr.
Der er masser af vin til and – til vort barbariske tilbehør egner vin sig ikke, men derfor kan man jo godt drikke vin alligevel, hvis man har lyst. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her