Hektisk politisk sommer har ikke rykket vælgerne

126 dage er gået siden Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne måtte overdrage nøglerne til Statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen og Venstre.

Og selvom det har været 126 dage med relativ heftig aktivitet i Folketinget, en grænseoverskridende flygtningekrise, Carl Holsts pludselige ministerafgang og store regeringsudspil såsom finanslovsforslag, kontanthjælpsloft og udflytning af statslige arbejdspladser, ja, så har partiernes vælgertilslutning stort set ikke rykket sig siden valgdagen.

Det viser en dugfrisk meningsmåling, som instituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

I forhold til valgresultatet fra juni går Venstre og Socialdemokraterne hver især ét mandat tilbage, mens Enhedslisten som eneste parti står til at gå to mandater frem til i alt 16 sæder i Folketinget. Alle andre partiers mandattal er uændrede i forhold til valgrestultatet.

De få udslag i målingen skal ydermere tages med forbehold, da de alle ligger inden for den statistiske usikkerhed. Med andre ord viser målingen reelt status quo i dansk politik.

Med 18,9 procent står Venstre fortsat til den laveste vælgeropbakning i årevis, efter valgresultatet på på 19,5 procent. Ikke engang under Lars Løkke Rasmussens personlige bilagskrise i 2014 dykkede partiet så langt ned i målingerne.

Resultatet er naturligvis ikke tilfredsstillende, erkender Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen. Men omvendt mener han, at det kunne have set endnu mere sort ud:

»Som man siger på godt jysk: Det ku' ha' været møj' værre,« siger han og peger på, at den smalle Venstre-regering har fremlagt et stramt finanslovsforslag med besparelser på blandt andet udviklingsbistanden og forskningsmidlerne, og at hele flygtningesituationen, hvor tusindvis af flygtninge og migranter er kommet til Danmark, har sat regeringen på prøve.

»Det har været en periode med udfordringer og svære beslutninger. Alligevel har vi nogenlunde den samme opbakning som ved valget, og det er jeg meget godt tilfreds med,« siger han.

Socialdemokraterne bevarer med 26,3 pct. af stemmerne positionen som Folketingets største parti efterfulgt af Dansk Folkeparti med 20,9 pct.

Sammenligner man blokkene er der stadig blåt flertal med fordelingen 89 mandater bag Løkke som statsminister og 86 mandater bag Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen.

Blå blok opnår 51,0 pct. af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 1,3 procentpoint i forhold til valget. I princippet ville de fire nordatlantiske mandater i Folketinget - som alle støtter rød blok - dermed kunne tippe flertallet i Folketinget, men det er for usikkert til at kunne sige med sikkerhed.

»Jeg kan konstatere, at vi stadig har et blåt flertal, og at der ud af det blå flertal er ét parti, der er villig til at tage regeringsansvar - det tager vi gerne på os,« siger Jakob Ellemann-Jensen, men henvisning til, af DF valgte ikke at gå med i Løkkes regering.

Men kan Venstre være tilfredse med 18,9 procent af stemmerne?

»Målet skal da altid være at blive større, end vi er. Men med regeringsansvaret følger også nogle prygl. Og dem synes jeg egentlig ikke har været så slemme, som man kunne have troet,« lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Efter valget 18. juni stod det klart, at en af valgkampens store tabere var meningsmålingerne, der undervejs havde strittet i alle mulige retninger, og for flere partiers vegne viste sig at ramme skævt. Det gjaldt ikke mindst Wilkes sidste måling for Jyllands-Posten, som havde en samlet fejlmargin på 5,9 procentpoint i forhold til valgresultatet.

Siden valget har Jyllands-Posten derfor ikke offentliggjort politiske målinger fra Wilke. Dagens udgave er den første.

Og for at sikre større præcision og troværdighed har Wilke forbedret sin målingsmetode på fem konkrete punkter, som Jyllands-Postens chefredaktør Pierre Collignon præsenterer her.

Blandt andet vil Jyllands-Posten fremover bringe færre men grundigere målinger, hvor antallet af respondenter fordobles fra ca. 1.000 til ca. 2.000 personer pr. måling.