Meningsmålinger skal gøre os klogere

Jyllands-Posten og Wilke indfører en ny metode for opinionsmålinger. Målet er at opnå større præcision.

Artiklens øverste billede
Jyllands-Postens chefredaktør Pierre Collignon.

Når meningsmålinger er bedst, kvalificerer de samfundsdebatten.

Det er tilfældet med den måling blandt danske muslimer, som Jyllands-Posten har skrevet om de seneste uger. Her leverer vi sammen med vores opinionsinstitut Wilke vigtig viden om de holdningsforskelle, som fortsat splitter den danske befolkning i muslimer og ikke-muslimer. Debatten om integration og værdier får dermed et faktuelt grundlag, som man ofte savner.

Når meningsmålinger er værst, forpester de debatten.

Det var i nogen grad tilfældet under den seneste folketingsvalgkamp, hvor en flodbølge af enkeltmålinger blev fremført og fortolket hårdt i medierne. Minimale forskelle i tallene blev blæst op, selv om de lå inden for en statistisk usikkerhed, og til sidst – på valgdagen – stod alle meningsmålingsinstitutter og medier med en skidt sag. Alle ramte nemlig historisk dårligt i forhold til valgresultatet; ikke mindst fordi alle undervurderede opbakningen til Dansk Folkeparti.

Wilke og Jyllands-Posten forudså et blåt flertal, men også vores tal lå for langt væk fra flere partiers faktiske stemmetal. Det gav en samlet fejlprocent på 5,9, og set i forhold til, at vi afsluttede målingen dagen før valget, burde vi have opnået en langt lavere fejlprocent.

Af samme grund har vi siden den 18. juni ikke offentliggjort nye politiske indeks. Vi har brugt tiden sammen med Wilke på at forbedre vores metode, så vi fremover opnår højere kvalitet.

I dag er vi så parat til at præsentere en ny standard for politiske meningsmålinger i Danmark. Vores forbedringer kan koges ned til fem punkter:

  • Hidtil har Wilkes meningsmålinger bestået af ca. 1.000 interview, fordelt på internet og telefon. Dette antal er normen i Danmark. Fremover øger vi dog antallet af interview til ca. 2.000, hvilket samlet set reducerer usikkerheden fra +/- 2,7 pct. til +/- 1,9 pct.
     
  • Wilke vil fortsat bruge en blanding af telefon- og internetbaserede interviews for at indhente svar. Kombinationen af de to metoder sikrer, at man kommer ud til alle befolkningsgrupper, men vi vil fremover skrue op for telefonandelen.
     
  • Wilke indfører nu en mere finmasket udvælgelse af svarpersoner på geografi og urbanisering. Det betyder, at stikprøvesammensætning f.eks. i højere grad kommer til at afspejle forholdet mellem landdistrikter og store byer på tværs af regioner i Danmark.
     
  • Vi vil også fintune den vejning af data, som skal foretages i forhold til den kendte tilslutning til politiske partier ved seneste folketingsvalg. Wilke vil i de fremtidige målinger tillægge større vægt til partier, der har vist sig svære at måle korrekt, eksempelvis Dansk Folkeparti.
     
  • Endelig vil Wilke sikre større præcision ved at arbejde for at få en højere svarprocent på undersøgelserne.

Vi er overbevist om, at vi med disse fem tiltag får målinger af højere kvalitet end hidtil.

Med beslutningen om at fordoble hver målings størrelse fra ca. 1.000 respondenter til 2.000 vil vi også nedbringe kadencen i vores målinger. I stedet for at producere et politisk indeks hver måned, vil vi nu gøre det hver anden måned.

Alt i alt vil det give færre, men bedre meningsmålinger.

Deltag i debatten: Hvad mener du om JP og Wilkes nye initiativer?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.