Her er de meningsmålinger, der var længst fra – og tættest på

De fleste institutter ramte inden for skiven, når det gjaldt fordelingen mellem blokkene, men med DF var det ”helt skævt”, vurderer en ekspert.

Artiklens øverste billede
Pia Kjærsgaard og Søren Espersen foran TV2's kamera.

Ligesom ved det netop overståede britiske valg viste også de danske vælgeres dom ved folketingsvalget sig at ligge et stykke fra, hvad de mange meningsmålingsinstitutter havde spået i ugerne og dagene op til.

Bedst held havde institutterne, når det gjaldt den overordnede stemmefordeling mellem rød og blå blok, kontaterer Asmus Leth Olsen, adjunkt i statskundskab og ekspert i politisk psykologi ved statskundskab på København Universitet.

”Her var alle mere eller mindre inden for skiven,” siger han.

Tættest på det endelige valgresultat kom Epinion, der i sin sidste måling skød på 51,7 pct. til blå blok, som i virkeligheden fik 51,9 pct. af stemmerne. Længst fra var Voxmeter, der forudså et rødt flertal med 51,1 pct. af stemmerne.

Det helt store vildskud skete midlertid, når det gjaldt opbakning til Dansk Folkeparti, der som bekendt endte med at blive landets næststørste parti, og det største i den borgerlige blok. Partiet fik 21,1 pct. af stemmerne, men i over 100 meningsmålinger i løbet af valgkampen var det kun en god håndfuld, der havde forudset, at partiformand Kristian Thulesens Dahls tropper ville ende over 20 pct., pointerer Asmus Leth Olsen.

På selve valgdagen viste et gennemsnit af de nyeste otte målinger, at DF ville få 18 pct. af stemmerne.

”Dansk Folkeparti blev totalt undervurderet af alle institutter. De tre procentpoint, som de fleste lå under valgresultatet, svarer sådan i runde tal til, at man skyder 100.000 mennesker forkert. Det er uden for den almindelige fejlmargin,” siger Asmus Leth Olsen.

Længst fra var Voxmeter, der spåede DF til 17,2 pct. af stemmerne. Tættest på var Greens med 19,5 pct.

Asmus Leth Olsen ser to mulige forklaringer på det store, kollektive fejlskud:

Enten har institutterne været for dårlige til at lave repræsentative stikprøver.

Eller også gør det fænomen sig gældende, at folk af én eller anden årsag skjuler, at de har tænkt sig at stemme på Dansk Folkeparti.

”Vi så også i 00’erne, at DF endte med at performe bedre end i målingerne, men det har aldrig været så grelt som her. Der er ikke undersøgelser af, hvorfor folk ikke tør eller vil sige, at de stemmer på DF, og det er også rimeligt svært at undersøge,” siger han.

Institutternes fejlmargin kan også gøres op på en anden måde. Valgforsker og professor i statskunskab Søren Risbjerg Thomsen har for netmediet Altinget set på, hvor langt hver enkelt institut samlet set ramte fra valgresultat, når det opgøres pr. parti og lægges sammen.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 var fejlprocenten i størrelsesordenen 3 pct., mens den denne gang var over fire, noterer han. Længst væk fra valgresultatet ligger Wilke, der laver sine målinger for Jyllands-Posten. Wilkes fejlmargin var 5,9 procent, mens Greens (Børsen) var næstdårligst.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.