Folketingets formand lægger pres på regeringen

Et flertal er et flertal. Og det skal respekteres. Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), hæver nu en advarende pegefinger over for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har afvist at efterleve politiske forlig, som brede flertal i Folketinget står bag – men som Venstre ikke selv er en del af.

Finansministeren fastslog således onsdag, at den smalle Venstre-regering ikke har tænkt sig at håndhæve politiske aftaler, som andre partier har lavet. Heller ikke selv om et bredt flertal i Folketinget forventer det. Men det bør regeringen genoverveje, lyder det fra Folketingets formand.

»Et flertal er jo et flertal, og er der indgået et forlig, så er der jo indgået et forlig,« siger Pia Kjærsgaard.

Dermed opfordrer hun regeringen til ikke at bryde med den uskrevne forligstradition om at håndhæve og effektuere forlig.

»Sådan har det været hidtil, og sådan bør det også være fremover,« fastslår hun.

Hjorts bulderbasseri

At finansministeren imidlertid mener det alvorligt, kan læses ud af udspillet til næste års finanslov. Her har regeringen sløjfet ca. 500 mio. kr., som hvert år frem mod 2019 skulle gå til at investere i kollektiv trafik.

Det blev aftalt i et bredt forlig bestående af rød blok og Dansk Folkeparti før valget – netop med forhåbningen om, at et bredt flertal ville kunne sikre det på den anden side af et valg. For det plejer det.

Men selv om flertallet består her efter valget i juni, agter regeringen altså ikke at håndhæve aftalen, der blev indgået i 2012.

Et andet eksempel er klimaloven fra 2014, som ligeledes blev aftalt uden Venstre. Flertallet er fortsat intakt, men heller ikke her vil Venstre efterleve forliget.

Og det er først og fremmest »uklogt«, mener De Radikales formand, Morten Østergaard.

»Jeg synes, at det her bulderbasseri fra Claus Hjort strengt taget virker som teatertorden eller tomme tønder, der buldrer mest, fordi regeringen jo altså er i mindretal på alle de områder,« siger han.

Et tredje eksempel er Thorning-regeringens prestigeprojekt Togfonden, som er aftalt i et forlig bestående af rød blok og Dansk Folkeparti – og altså ikke Venstre. Og hvis ikke regeringen »besinder sig«, må den ultimative konsekvens være, at Folketinget via en mængde beslutningsforslag opbygger en art administration af de politiske aftaler, påpeger Morten Østergaard.

En praksis, som den radikale leder kalder »helt atypisk«.

Brev til regeringen

»Det bliver noget rod, hvis vi skal sidde og bestyre Togfonden herovre i Folketinget og så med beslutningsforslag dirigere regeringen i den rigtige retning. Det tror jeg heller ikke, at regeringen kan være tjent med,« siger han og opfordrer forligspartierne til at stå sammen.

Netop det har forligskredsen bag benævnte Togfond gjort. Torsdag sendte rød blok og DF et brev, der ud over at være stilet til finansministeren, også er adresseret til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og transportminister Hans Christian Schmidt (V). Heri opfodrer forligspartierne til, »at Venstre og dermed regeringen melder sig ind i det eksisterende forlig om Togfonden«.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil desuden rejse sagen over for regeringen, når der fredag er sættemøde i Finansministeriet.

»Vi må høre, om regeringen virkelig mener, at det er holdbart, at vi uden om regeringen har et flertal kørende, hvor vi skal have møder uden et embedsapparat, som regeringen sørger for at stille til rådighed. Så alting skal foregå via paragraf 20-spørgsmål og samråd og lignende. Ultimativt er det jo sådan, det skal gøres, og det viser også, at det er en uholdbar situation,« siger han.

Transportministeren har imidlertid ikke noget at tilføje til forligskredsens opfordring. Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, peger på, at det ikke er Venstres byrde – ej heller i regering – at efterleve forlig, som partiet ikke er en del af.

»Jeg ser det bare ikke som Venstres opgave at fremføre en politik, som vi er imod.«