Finanslov: Regeringen vil styrke sundhed og tage fra forskning, udlændinge og udviklingsbistand
Få overblikket over hvor regeringen vil spare og hvor den er klar med flere penge.
I dag skal finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i arbejdstøjet.
Det er nemlig i dag, at regeringen præsenterer sit bud på årets finanslov, og vanen tro er der masser af nyhedsstof og konkret politik at dykke ned i. Regeringen vil blandt andet styrke sundhedsområdet og sparke mere gang i væksten i yderområderne, fremgår det af finanslovsforslaget. Her er nogle af de væsentligste nedslag:
- Sundhedsområdet får således er løft for i alt 2,4 milliarder kroner alene i 2016. Det skal blandt andet komme kronikere, kræftpatienter og demente til gavn.
- Til gengæld vil regeringen tage 2,3 milliarder kroner fra udviklingsbistanden, så den kommer ned på 0,7 procent af BNI, hvilket er FN's minimumsanbefaling.
- 1,4 milliarder kroner skal tages fra bevillinger til forskning. Det betyder, at udgifterne til forskning ryger ned på 1,01 procent af bruttonationalproduktet.
- Og endelig skal der spares 0,5 milliarder kroner på forskellige dele af beskæftigelsesindsatsen.
På det grønne område skal der spares 340 millioner kroner, og elbiler skal ikke længere være fritaget for registreringsafgift.
Derudover vil regeringen spare en milliard kroner på udlændingeområdet. Strategien er, at det skal være mindre økonomisk attraktivt for flygtninge at få asyl i Danmark. Derfor lægger regeringen op til at stramme reglerne for familiesammenføring og tidsubegrænset ophold yderligere, således at færre flygtninge søger hertil.
Læg dertil, at regeringen sløjfer den tidligere SR-regerings stort anlagte milliardpakke til børneområdet, som blandt andet skulle resultere i flere pædagoger. Andre besparelser findes i DSB, på boligstøtte til folkepensionister, ved oprydning i puljer og ved at omprioritere i kommuner og regioner.
Det hele fremgår af regeringens finanslovsudspil »Strammere rammer - klare prioriteter,« som Jyllands-Posten har læst.
Samlet set styrker finanslovsforslaget de offentlige finanser med fem milliarder kroner og afsætter penge til blandt andet politi og lavere afgifter for erhvervslivet.
Regeringen spiller eksempelvis ud med en række tiltag, der skal gavne de erhvervsdrivende. Blandt andet skal det være mere fordelagtigt at arve virksomheder, og der skal trappes ned for en stribe afgifter.
Formueskattekursen genindføres fra 2016, mens den omstridte NOx-afgift bliver afskaffet fra 1. juli 2016. Også reklameafgifte bliver droppet.
Samlet vil regeringen afsætte 2,8 milliarder kroner frem til 2020 til at give virksomheder bedre vilkår.
Derudover genindfører regeringen sit helt store valgløfte: Håndværkerfradraget vender tilbage for 2015, 2016 og 2017.
Vækst i yderområderne var også et varmt emne under valgkampen. Venstre-regeringen lægger op til, at afsætte 150 millioner kroner årligt i 2016-2019 - altså 600 millioner kroner i alt - til at skabe mere vækst og udvikling i »hele landet,« som det hedder i finanslovsforslaget. En plan for at flytte statslige arbejdspladser ud af København bliver præsenteret inden for en uge, fremgår det.
Ud over alle disse prioriteringer har regeringen gemt en "forhandlingsreserve" til de kommende finanslovsforhandlinger på 1,7 mia. kr. om året frem til 2019.
Det er altså penge, som de øvrige partier kan være med til at fordele, hvis de ender med at være med i finansloven. En del af reserven vil regeringen dog bruge til at finansiere en ny flerårsaftale for politiet - der skal blandt andet uddannes flere betjente, mener regeringen.
Samlet set undgår regeringen den nulvækst i den offentlige sektor, som ellers var et klart mål under valgkampen. Ved at sende penge fra udviklingsbistanden ind i budgettet lander finanslovsforslaget på en vækst i den offentlige sektor på 0,3 pct. i 2016.
Hør Cordsens analyse af de kommende forhandlinger:
Cordsen: Her er finanslovens forhandlingspunkter
Kort efter valget i juni fastslog DF-næstformand Søren Espersen under regeringsforhandlingerne med Lars Løkke Rasmussen (V), at det var et »ufravigeligt« krav fra DF, at den offentlige sektor skulle vokse med 0,8 procent og at »vi skal ikke ind i diskussioner om, om det er 0,5 eller 0,6 procent«. Kort efter blødte DF-formand Kristian Thulesen Dahl dog en smule op og sagde, at ingen krav var »ufravigelige«, men at procentkravet var »særligt vigtigt« for Dansk Folkeparti.
I dag mener partiets finansordfører René Christensen, at det vigtigste er at få mærkesager om mere politi, bedre sundhed og en ældremilliard igennem i finanslovsforhandlingerne.
»Om det så er 0,4, 0,3 eller 0,8…« siger René Christensen i dagens Jyllands-Posten og holder en pause:
»De ting, vi ønsker, flytter det rent procentvist opad. Men målet er vigtigt, ikke at nå et procenttal«.
Selvom der skal spares 2,3 mia. kr. på udviklingsbistanden, vil regeringen afsætte 1.825 mio. kr. i 2016 til den humanitære indsats, som inkluderer hjælp i de meget omtalte nærområder.
Og selvom der i år ikke er tale om nogen prangende finanslov er forventningen på Christiansborg, at regeringen alligevel får et flertal på plads med støttepartierne i blå blok. Hvordan forhandlingerne ender, må de kommende uger og måneder dog vise.
Claus Hjort Frederiksen må nok beholde arbejdstøjet på.