DF undrer sig over Claus Hjorts spareplan

Det undrer Dansk Folkeparti, at regeringen tilsyneladende har så få penge på kistebunden, at det nu bliver nødvendigt med stramninger på finansloven for yderligere to milliarder kroner.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil sløjfe SR-regeringens storstilede børnepakke, der skulle sikre flere pædagoger i daginstitutionerne og et generelt løft af hele børneområdet.

Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for ideen, men derudover er partiet ikke indstillet på at spare på børneområdet, siger finansordfører René Christensen.

»I forhold til det nye tiltag fra den tidligere regering (børnepakken, red.) er vi nødt til at se den samlede pakke fra regeringen. Men børnepakken var jo ikke et forslag, som vi kom med. Det var den tidligere regerings,« siger han og tilføjer, at DF er nødt til at »prioritere, hvilke kampe vi vil kæmpe.«

Og her er ældre, sundhed og tryghed - særligt politiet - de områder, som DF vil have styrket med den kommende finanslov.

»Vi undrer os selvfølgelig over, at det åbenbart ser så stramt ud med økonomien, at Claus Hjort Frederiksen siger, at der nærmest ikke er nogen penge. Og alligevel har vi en statsminister, der kan rejse rundt i verden og sige, at vi gerne vil tage imod ekstra flygtninge,« siger René Christensen.

Han henviser til de 1.000 flygtninge, som regeringen har meddelt EU, at Danmark er parate til at tage imod som en del af fordelingen af i alt 160.000 flygtninge i Europa.

»Hvis man har brugt pengene på 1.000 ekstra flygtninge, kan man ikke bruge dem på pædagoger efterfølgende. Det er en prioritering,« siger René Christensen.

Men er det ikke falsk sammenstilling?

»Altså, når der er få penge, så har man jo dem mindre, man bruger. Sådan er det,« siger René Christensen.

I et interview i dagens Berlingske siger Claus Hjort Frederiksen, at de offentlige finanser er så hårdt presset, at den finanslov, som han præsenterer tirsdag, vil indeholde besparelser på yderligere to milliarder kroner. Penge som skal lægges oven i de stramninger for tre mia. kr., som regeringen allerede har bebudet.

Besparelserne er nødvendige, selvom dansk økonomi på mange måder er på rette spor med blandt andet faldende ledighed, fastslår han.

»Men vi kan ikke lukke øjnene for, at de offentlige finanser er under et voldsomt pres i de her år, og derfor er vi nødt til at træffe nogle modige valg«, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Ud over at droppe den tidligere regerings milliardudspil til flere pædagoger, vil regeringen skære i bevillingerne til forskning og i udviklingsbistanden. Hvor der derudover skal findes penge, vil Claus Hjort Frederiksen først løfte sløret for tirsdag formiddag, når regeringens samlede finanslovsudspil præsenteres.

Venstre vil dog - ifølge Hjort - indfri valgløfterne om flere penge til ældre og til sundheden, ligesom regeringen vil give lettelser til landbruget og præsentere nye initiativer, som skal skabe vækst i yderområderne.

Radikale og Socialdemokraterne ærgrer sig gevaldigt over udsigten til, at deres børnepakke, som skulle gøre dagtilbuddene bedre og sikre et løft på i alt 2,5 mia. over de næste fire år, bliver aflivet.

Og i SF er formand Pia Olsen Dyhr ligefrem rasende:

»Modige valg kalder Claus Hjort det, når regeringen skrotter de ekstramidler til flere pædagoger som SF ellers havet sikret i finansloven sidste år. Jeg vil hellere kalde det dumt og kortsigtet. Se nu realiteterne i øjnene: I forringer børnenes muligheder. Det er simpelthen et kæmpe generations tyveri, I har gang i,« siger Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Under valgkampen var nulvækst i det offentlige forbrug noget, der skilte Venstre og Dansk Folkeparti. Sidstenævnte gjorde det meget klart, at de på ingen måde ville være med til at indføre nulvækst.

Claus Hjort Frederiksen lægger nu op til en svag stigning på »omtrent 0,3 pct.« i det offentlige forbrug til næste år, siger til Berlingske.

Noget af stigningen skyldes, at regeringen vil skære i udviklingsbistanden og bruge pengene andetsteds.

Ifølge DF er kursændringen »i deres retning«, selvom 0,3 pct.s stigning i det offentlige forbrug ikke er de 0,8 pct., som DF gik til valg på.