Forstå statsløsesagen på fem minutter
Efter fire års arbejde afgiver Statsløsekommissionen mandag sin beretning. Det kan i yderste konsekvens ende med en rigsretssag mod tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
Sagen om Integrationsministeriets ulovlige behandling af statsløses adgang til dansk statsborgerskab har allerede kostet tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) jobbet. Men spørgsmålet er, om der er mere i vente, når den såkaldte Statsløse-kommission mandag afgiver sin beretning om det, der allerede er en forvaltningsskandale af de større.
8. marts 2011 måtte Birthe Rønn Hornbech træde tilbage, da det kom frem, at Integrationsministeriet i årevis havde brudt to FN-konventioner om statsløses rettigheder. I stedet blev de unge statsløse bedt om at søge efter de almindelige retningslinjer, som Information har kunnet afdække. Samtidig bebudede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at VK-regeringen ville nedsætte undersøgelseskommission. Den blev nedsat i august 2011.
Siden da har kommissionen undersøgt følgende:
Hvorfor skete det?
Kommissionen skal redegøre for, hvorfor FN-konventionerne ikke blev fulgt, og om der blev sat noget i værk for at sikre en korrekt behandling af ansøgninger fra unge statsløse.
Hvad vidste ministrene?
Kommissionen skal finde ud af, hvad de skiftende ministre på området har vidst om Indfødsretskontorets forkerte behandling af ansøgninger fra unge statsløse.
Hvornår fandt ministeriet ud af fejlen – og hvorfor blev den ikke straks rettet?
Et vigtigt spørgsmål for kommisionen bliver at fastslå, hvornår Integrationsministeriet blev opmærksom på, at de to konventioner ikke blev efterlevet. Desuden skal kommissionen afklare, hvorfor Integrationsministeriet alligevel fortsatte med at behandle ansøgningerne efter de almindelige retningslinjer.
Hvad vidste Statsministeriet?
Interessant bliver det også at høre, om nogen i Integrationsministeriet underrettede Statsministeriet om sagen.
Behov for nye regler – og strafansvar?
Hvis Kommissionen anser det for at være nødvendigt, skal den også komme med forslag til lovændringer eller ændrede regler.
Endelig skal kommissionen vurdere, om der er grundlag for at drage nogen til ansvar.