Grundloven forhindrer 135.000 danskere i at stemme
Partier fra begge sider af Folketinget vil lade flere danskere stemme, selvom de bor i udlandet.
I weekenden fejrede danskerne 100-året for de danske kvinders stemmeret. Nu vil flere partier se på en regel, der blev indført sammen med kvinders valgret, men som giver anderledes problemer for flere danskere.
135.000 danskere kan ikke stemme til Folketingsvalget den 18. juni, selvom de har et dansk pas. Det viser et skøn fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, skriver DR.
Årsagen er, at de mange tusinde danske statsborgere bor uden for rigets grænser. I 1915 blev det, sammen med bl.a. kvinders ret til at stemme, indført i Grundloven, at man skal have fast bopæl i riget, dvs. i Danmark, Grønland eller Færøerne, for at kunne stemme. Reglen er opført i Grundlovens paragraf 29, stk. 1.
Der er dog enkelte undtagelser, bl.a. for studerende i udlandet og statsborgere, der har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år.
Det har dog ikke forhindret kritik fra bl.a. EU-kommisionen, der påpeger, at reglen rammer danskere, der benytter sig af EU’s fri bevægelighed ved at bosætte sig i andre europæiske lande.
Nu erklærer både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre sig klar til at ændre reglerne, så flere danskere i udlandet kan stemme ved de danske valg. Mens Søren Espersen, grundlovsordfører hos Dansk Folkeparti, vil have udvidet undtagelser for at kunne stemme som dansk statsborger i udlandet, er Radikale Venstre klar til at ændre Grundloven.
»Vi har strukket undtagelserne så langt, vi kan, så der skal en grundlovsændring til. Grunden til, at der ikke er sket noget på området, er, at det kræver en grundlovsændring, og det er rigtig svært at overbevise de andre partier om, at det er nødvendigt,« siger Zenia Stampe, grundlovsordfører for Radikale Venstre, til dr.dk.
Grundloven er blevet ændret fire gange siden 1849. Det kræver et flertal i Folketinget samt en folkeafstemning, før en ændring af Grundloven kan komme på plads.
Dansk Folkeparti vil i stedet ændre reglerne inden for Grundlovens rammer, så man eksempelvis kan stemme, hvis man har været i udlandet i op til 10 år, siger Søren Espersen. Partiet vil undersøge mulighederne for en ændring efter valget.
I dag kan danske statsborgere med bopæl i udlandet stemme, hvis de er udsendt fra den danske stat, internationale organisationer eller nødhjælpsorganisationer samt er i udlandet for at studere eller af helbredsmæssige årsager. Samtidig kan danske statsborgere stemme, hvis de har planer om at vende tilbage til riget inden for to år. Undtagelserne blev vedtaget i 2004.
Ved sidste Folketingsvalg, i 2011, stemte 5.590 danskere med bopæl i udlandet pga. undtagelserne, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.