Eksperter: Lars Løkkes jobreform bliver dyr og svær at strikke sammen

Det skal langt bedre kunne betale sig at arbejde, lyder Venstre og formand Lars Løkke Rasmussens (V) hovedbudskab i valgkampen.

Partiet har derfor annonceret en jobreform, der lægger loft over kontanthjælpen og sænker skatten på de laveste arbejdsindkomster. Men indtil videre har Venstre været tavs om en konkret model, og nu slår økonomer og skatteeksperter fast, at en jobreform, hvis den for alvor skal øge forskellen mellem at være på passiv forsørgelse og være i arbejde, bliver vanskelig og dyr.

»Den mest målrettede skattelettelse vil være et forhøjet beskæftigelsesfradrag – det er forholdsvist dyrt og har vist sig svært at målrette endnu mere,« siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.

Beregninger fra Finansministeriet viser, at hvis et øget beskæftigelsesfradrag skal give folk i arbejde 1.000 kr. ekstra i rådighedsbeløb om måneden, vil det koste 29 mia. kr. Til sammenligning har Venstre 15 mia. kr. til rådighed i 2020 til skattelettelser, hvis partiet bruger hele råderummet fra nulvækst i det offentlige på skattelettelser.

Den liberale tænketank Cepos har dog beregnet, at Løkke for 15 mia. kr. i 2020 kan give en lavtlønnet 824 kr. i lettelse om måneden med den mest målrettede model.

»Det vil ikke være tilstrækkeligt til at løse incitamentsproblemerne, og når man står med et råderum til skattelettelser, bør man bruge dem på lettelser, der kan øge arbejdsudbuddet mere,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Socialdemokraterne kritiserer Venstres valgløfte.

»Det er en illusion, at det kan lade sig gøre at lave en meget mere målrettet lempelse. Det er forsøgt. Virkeligheden og matematikken er Venstres værste fjende,« siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at give interview om jobreformen, men fra arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) lyder det:

»Vi har ikke lagt os fast på en konkret model.«