Fynske folketingskandidater kan skabe et "demokratisk problem"

En fynsk mand på 45 år med dansk baggrund og en færdiggjort videregående uddannelse.

Karakteristikken er ikke en efterlysning, men alligevel en del af en mindre eftersøgning.

De fynske folketingskandidater ligner nemlig hinanden så meget, at det kan udgøre et demokratisk problem, mener en valgforsker. Vurderingen kommer på baggrund af en undersøgelse, valgforskeren, Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet, har lavet i samarbejde med DR Fyn.

To tredjedele af de folketingskandidaterne i Fyns Storkreds er mænd, bosiddende på Fyn og 45 år, ifølge undersøgelsen. Samtidig er flere af dem folkeskole- eller gymnasielærere og har erfaring fra politik fra bl.a. by-, amts- og regionsråd.

Befolkningsgrupper som kvinder, folk med anden etnisk baggrund end dansk, unge og gamle er i tydeligt undertal, viser gennemgangen. Den slags skævhed i bl.a. kønsfordelingen kan være med til at skabe et demokratisk problem, siger Christian Elmelund-Præstekær.

”Det kan være svært for de befolkningsgrupper, der er underrepræsenteret i Folketinget, at føle, at de er en del af demokratiet. Hvis ikke man som vælger kan spejle sig i de politikere, der er valgt, er der risiko for, at man vender ryggen til systemet," siger han til Jyllands-Posten.

"Hvis man f.eks. er en ung, uuddannet indvandrer, kan det svært at identificere sig med de politikere, der lever et helt andet liv. Det kan skabe et demokratisk problem i forhold til valgdeltagelse og engagement i demokratiet," siger Christian Elmelund-Præstekær.

Problemstillingen er ikke kun aktuel for Fyn, ifølge Christian Elmelund-Præstekær. Ved både tidligere Folketings- og kommunalvalg har det været et svært at få Folketinget til at ligne befolkningens sammensætning i forhold til køn, alder, uddannelse og etnicitet, hvilket kan have konsekvens for typen af sager, politikerne fokuserer på, siger han.

”Hvis man, på trods af de forskellige politiske grundholdninger, har en forholdsvis homogen befolkningsgruppe i Folketinget, vil der være nogle bestemte emner, gruppen interesserer sig for. De befinder sig i et bestemt tidspunkt i livet og har fokus på nogle bestemte ting. Man kunne godt forestille sig, at der er nogle emner, der ikke bliver vendt eller taget op på grund af en skæv repræsentativitet," siger Christian Elmelund-Præstekær.

På Fyn har tre partier, Konservative, Enhedslisten og SF, en kvindelig spidskandidat i skikkelse af henholdsvis Mai Mercado, Pernille Skipper og Annette Vilhelmsen. Ikke desto mindre er alle partier på nær Radikale Venstre repræsenteret af færre kvindelige end mandlige folketingskandidater, mens også folk med kort uddannelse og anden etnisk baggrund end dansk er underrepræsenteret hos partierne.

Det er svært at give et entydigt bud på, hvordan en sådan udvikling kan blive vendt, siger Christian Elmelund-Præstekær.

”En del af udfordringen er, at udviklingen har en selvforstærkende effekt, netop fordi nogle grupper har svært ved at identificere sig med politikerne. Hvis ikke der er ret mange politikere fra den gruppe, man føler, man tilhører, giver det ikke yderligere incitament til at stille op. Det skaber en ond cirkel, der er svær at løse," siger han og nævner samtidig, at partierne har forskellige tilgange til området.

”For nogle partier er det vigtigt at have en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, mens andre ikke går op i det. Det kommer an på, hvad partierne ønsker at gøre, men også hvad de har mulighed for. Nogle kan simpelthen ikke finde f.eks. nok kvindelige kandidater til partiet i deres valgkreds," siger Christian Elmelund-Præstekær.