13-årige skal også bøde for kriminalitet

Selvom ungdomskriminaliteten er faldet de seneste otte år, er der stadig behov for at skærpe kursen over for børn og unge, som begår ulovligheder.

Regeringen vil derfor udvide mulighederne for, at børn ned til 13 år mærker en konsekvens, hvis de eksempelvis begår hærværk eller anden kriminalitet.

Det er ét af forslagene i et nyt forebyggende og retspolitisk udspil om ungdomskriminalitet, som justitsminister Mette Frederiksen (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R) har præsenteret onsdag.

”Der er stadig store udfordringer i visse udsatte boligområder og i områder omkring bestemte stationer,” begrundede Mette Frederiksen og understregede:

”Børn og unge som begår kriminalitet skal mærke sammenhæng, men også konsekvens.”

Konkret vil regeringen udvide politiets mulighed for at give unge kriminelle i 13-17-årsalderen samfundsnyttigt arbejde som straf i form af de såkaldte ungdomspålæg.

I dag kan unge, der begår hærværk, for eksempel blive sat til at samle affald i det pågældende boligområde, fjerne deres egen graffiti eller vaske brandbiler, hvis de har kastet sten eller lignende efter udrykningskøretøjer.

Ifølge regeringen er ordningen så effektiv, at den også skal kunne bruges i sager, hvor det af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, at sætte den unge til at udbedre en konkret skade. I sådanne tilfælde skal den unge kunne sættes til at udføre samfundsnyttigt arbejde i kommunen såsom at vedligeholde parker, gøre rent eller udføre forefaldende arbejde på det lokale bibliotek, lyder forslaget.

Selvom hammeren altså skal falde også over for børn, afviser regeringen dog at sænke den kriminelle lavalder fra de 15 år, som den blev hævet til fra 14 år i 2012.

”Vi vil ikke have børn i fængsel. Det kommer der ikke noget godt ud af,” sagde Manu Sareen, da han præsenterede udspillet på et pressemøde i Justitsministeriet.

Med udspillet foreslår regeringen at afsætte 270 mio. kr. over de næste fire år. Pengene skal findes i finanslovsforhandlingerne til efteråret, og initiativerne træder således først i kraft, hvis der bliver flertal derfor. En af de røde tråde i udspillet er, at unge kriminelle skal mærke konsekvens. Hurtigt.

Ungepålæg kan i dag pålægges børn og unge i alderen 12-17 år, når den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd, og det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren ikke er tilstrækkeligt.

For eksempel kan den unge pålægges at skulle være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller bidrage til at genoprette den skade, som han eller hun har forvoldt.

Enhedslisten modtager regeringens nye udspil positivt og ser frem til de kommende forhandlinger, meddeler retsordfører Pernille Skipper:

”I Enhedslisten har vi i årevis råbt på nye og bedre sanktioner over for især de unge førstegangskriminelle. De skal i langt højere grad stilles til ansvar for deres handlinger og konfronteres med de konsekvenser, det har for andre mennesker. For eksempel igennem konfliktråd og ved at rydde op efter sig selv. I dag er det alt for nemt for dem at bebrejde systemet, politiet, myndigheder og alle andre end dem selv,” udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Venstre er noget mindre begejstrede.

”Det er da en fin lille plan, der er fremlagt i dag. Men de små forslag, som regeringen foreslår, batter desværre ikke rigtigt,” mener retsordfører Karsten Lauritzen.

”Regeringen vil bl.a. løse problemerne ved at give de kriminelle unge et fritidsjob. Men det prøver man jo for så vidt allerede med i dag nogle steder. Der er behov for noget afgørende nyt på området, hvis vi skal løse problemerne – og det skal vi,” tilføjer han og gentager Venstres forslag om at indføre særlige ungdomsdomstole for 12-17-årige, hvor en særligt uddannet dommer og andre børnesagkyndige med speciale i at håndtere de helt unge kriminelle skal træffe afgørelser.

Link: Læs hele regeringens ungdomskriminelle udspil her (pdf).