SF til S: Vi skal videre med skattelettelserne

Partiformand Pia Olsen Dyhr melder SF ind i koret af partier, som mener, at skatten for lavtlønnede skal sættes ned. Under overskriften »det skal bedre betale sig at arbejde«, foreslår hun, at beskæftigelsesfradraget hæves, og at det finansieres ved at indføre en skat på finansielle transaktioner.

»Vi vil lette skatten for dem, der tjener mindst, når de går på arbejde. Det kan være rengøringskonen og pedellen. Dem, der virkelig har en meget lav indkomst, når de har betalt skat,« siger hun.

»Hovedparten af personer på kontanthjælp vil få en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde. Vi vil bare gerne gøre den gevinst lidt større,« fortsætter hun.

SF mener, at en finansskat kan give 7,5 mia. kr. årligt i statskassen. Ifølge partiets egne beregninger kan det via beskæftigelsesfradraget veksles til 3.000 kr. mere om året for en person med en årsindkomst på 290.000 kr.

Meldingen øger presset på Socialdemokraterne, som igennem længere tid er blevet tævet på af Venstre i debatten om, hvad regeringen vil gøre for at øge den økonomiske gevinst ved at arbejde. Oppositionsleder og V-formand Lars Løkke Rasmussen har gjort det til sin absolutte mærkesag, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Derfor vil Venstre også lette skatten for lavtlønnede. Modsat SF vil de finansiere forslaget med bl.a. et nyt kontanthjælpsloft.

Her understreger Olsen Dyhr, at SF er uenige med V.

»Vi er optaget af, at finansieringen er retfærdig, og mener, at man skal indføre skat på spekulationer – på aktier.«

Men hvad angår ambitionen om lavere skat i bunden omfavner hun Løkke og henviser til, at regeringen – dengang SF var en del af den i 2012 – også indgik en skattereform sammen med Venstre, som øgede beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere og dermed resulterede i en større løncheck efter skat for lavtlønnede forsørgere.

Det er den reform, som Socialdemokraterne igen og igen henviser til, når de forsvarer sig over for kritikken af regeringens indsats for, at det skal kunne betale sig at arbejde. Ifølge SF er det bare ikke nok.

»For vi synes, det er vigtigt – rent retfærdighedsmæssigt, at det arbejde, man laver, har en værdi, og at forskellen mellem dem, der tjener allermest i dette land, og dem, der tjener mindst, ikke skal stige.«

Mange på venstrefløjen mener ikke, at økonomiske incitamenter, afgør, om folk arbejder. At det nærmere handler om, at der ikke er arbejde nok. Det lyder som om, du mener, at økonomiske incitamenter har betydning?

»Det mener jeg også, de har. Jeg mener, det er begge dele og ikke enten eller.«

Pia Olsen Dyhr nævner en mand, hun kender, som arbejder ulønnet for at komme i job efter langtidsledighed.

»Der er et stort ønske om at være en del af et arbejdsfællesskab. Økonomiske incitamenter gør det ikke alene. Og der skal være arbejdspladser. Men jeg synes, det er vigtigt at sige til de mennesker, som får vores samfund til at fungere, at værdien af deres arbejde er så vigtig, at vi gerne vil give dem flere penge mellem hænderne. Det er et signal til dem om, at de vigtige.«

De rødes tabte debat

LO’s formand, Harald Børsting, erklærede for nylig, at det »i den grad« ærgrede ham, at Venstre er blevet »eksponent« for budskabet om, at det skal kunne betale sig at arbejde. En parole, som Venstre igennem mange år har benyttet sig af, men som især er blevet genoplivet af partiets udspil om lavere skat i bunden. Men dagsordenen burde tilhøre fagbevægelsen og Socialdemokraterne, mente Børsting. Og Dyhr stemmer i:

»Det er underligt, at Venstre har fået lov til at tage patent på debatten.«

Derfor bør Socialdemokraterne ligesom SF melde sig ind i diskussionen om, hvordan retningen fra 2012 fortsættes, mener hun.

»Hvad gør vi for at vise, at det er os, der stadig driver den diskussion? Det skal ikke være sådan, at vi har leveret skattereformen, og så er vi færdige. Jeg vil sådan set gerne skubbe den videre,« siger Pia Olsen Dyhr og henvender sig direkte til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

»Hun har faktisk sagt, at hvis vi kan finde pengene, vil de også gerne lette skatten i bunden. Nu finder jeg så pengene til dem, for jeg synes faktisk, at det er vigtigt at lette skatten i bunden.«

Ingen fortrydelse

I 2012 udløste det en pokkers ballade internt i SF, da partiet gik med i skattereformen, hvor en del af pengene til skattelettelser kom direkte fra at regulere overførselsindkomsterne med en lavere stigningstakst end planlagt.

Daværende SF-skatteminister, Thor Möger Petersen, skrev en kronik, hvor han fremhævede, at partiet ville belønne »hårdtarbejdende lønmodtagere. Dem, der står tidligt op, smører leverpostejsmadder, afleverer ungerne og tager på arbejde«.

Den fik mange SF’ere galt i halsen.

Men Pia Olsen Dyhrs pedeller og rengøringskoner tilhører netop Mögers arbejderkategori, og der er da heller ingen fortrydelse at spore hos partiformanden, hvad 2012-reformen angår.

»Jeg fortryder ikke den reform i dag,« siger hun.

I finansierede lettelserne med en regulering af overførslerne....

»Ja, for det var det, vi kunne komme igennem med, fordi Venstre skulle ind i skattereformen. Hvis Enhedslisten var blevet i forhandlingerne og havde slået til, var det ikke endt med den finansiering,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hvorfor ikke bruge pengene nu på at rulle nedreguleringen af overførselsindkomsterne tilbage?

»Overførslerne reguleres stadig op, selv om taksten er lidt mindre. Vi står bag den skattereform, vi lavede, og står inde for den. Nu er det væsentlige, hvordan vi kan lette skatten for dem, der har mindst.«

Da diskussionen kørte sidst, var der meget debat om leverpostejskronikken og arbejderismen. Er I tilbage til den position?

»Njarh, ja. Det ved jeg ikke rigtig.«

Men er det her en genoplivning af den debat?

»Det er ikke debatten, jeg er optaget af. Jeg er sådan set optaget af at finde nogle løsninger for dem, der tjener mindst i vores samfund.«

EL er lodret uenig

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, erklærer sig lodret uenig med Olsen Dyhr i, at der bør deles lettelser ud, som forbigår de arbejdsløse uden beskæftigelsesfradrag.

»De arbejdsløse straffes yderligere. De er kommet endnu mere bagud på grund af den skattereform, som SF var med til, og som regulerer overførslerne. Det her er et fradrag, som igen snyder de arbejdsløse,« siger han og konkluderer om SF-forslaget:

»Det er et ideologisk skred, som jeg beklager.«

Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, er skeptisk over for SF’s finansiering med den europæiske finansskat, som der ikke er noget flertal for i Danmark.

»Mig bekendt er der lang vej igen med den finansskat. Derfor savner jeg en mere konkret finansiering fra SF. Ellers er det lidt en billig omgang,« siger hun.