K: Muhammed-tegninger skal være pensum i skolen

Muhammed-krisen, der medførte flagafbrændinger og demonstrationer i flere muslimske lande i 2006, er blevet kaldt Danmark største diplomatiske krise i nyere tid. De færreste vil modsige, at krisen i fremtidens historiebøger vil stå som en skelsættende begivenhed.

Derfor bør det være et obligatorisk emne i historie- og samfundsfagsundervisningen i den danske folkeskole. Det mener De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, der gerne ser, at det som minimum bliver formuleret i folkeskolens historiekanon.

»Kanonpunkterne er udvalgt, idet de markerer væsentlige brud eller forandringer i det historiske forløb eller har signalværdi for et bredere historisk fænomen. Det er jo lige nøjagtigt, hvad Muhammed-krisen er udtryk for, og derfor er det indlysende, at man tager dette op i både samfundsfag og historieundervisningen,« siger hun.

KRONIK:

Folkeskolens historiekanon blev senest opdateret i 2009, og dens formål er beskrevet således, at »undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter«. Den består af 29 punkter lige nu, deriblandt: stavnsbåndets ophævelse, Kanslergadeforliget, Murens fald og 11. september 2001.

S og V: Unødvendigt

Socialdemokraterne er umiddelbart ikke store tilhængere af forslaget om, at Muhammed-tegningerne skal med i folkeskolens historiekanon.

»Vi har i forvejen formålsparagraffer, hvor det står meget tydeligt, at vi skal undervise i demokrati og menneskerettigheder, så jeg kan ikke se nødvendigheden i at sætte Muhammed-tegningerne ind som et obligatorisk emne,« lyder det fra undervisningsordfører Annette Lind (S), der dog understreger, at det selvfølgelig er et vigtigt emne.

»Men man skal passe på med at skrive ting ind på skoleskemaet, hver gang man synes, at noget er vigtigt,« siger hun.

Omtrent samme melding kommer fra undervisningsordfører Louise Schack Elholm (V), der dog ikke er parat til blankt at afvise forslaget.

»Min prioritering ligger først og fremmest på, at vi skal undervise i, hvad de demokratiske principper går ud på. Men man skal ikke provokere alene for provokationens skyld, så jeg vil ikke på stående fod tage stilling til, om man skal insistere på at gennemgå tegningerne i undervisningen,« siger hun.

Tillid til lærernes faglighed

I SF er man også skeptisk over for forslaget, som partiet kalder en detailregulering.

»Det er ganske rigtigt en vigtig del af danmarkshistorien, men hvorvidt det skal indgå i klassepensummet, må være op til lærerens undervisningsplan. Vi mener, at lærernes faglighed gør, at de er i stand til selv at prioritere,« siger Annette Vilhelmsen (SF).

Den forklaring giver Mai Mercado ikke meget for.

»Jeg tror i virkeligheden, at vi hjælper den enkelte lærer ved ikke at gøre det valgfrit, om man har lyst til at tage emnet op,« siger hun.

I udgangspunktet skal alle elever undervises i historiekanonen, men Mai Mercado vil ikke blande sig i, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt.

»Læreren kan stadig frit vælge, om han eller hun vil vise tegningerne. Det vigtigste er, at eleverne forholder sig til emnet. Så er jeg sikker på, at eleverne selv er kvikke nok til at google billederne, hvis de ikke bliver vist i klassen,« siger hun.

DLF savner demokratidebat

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen har længe efterspurgt en debat om folkeskolens rolle som et demokratisk redskab. Men han mener ikke, at et lille punkt på en kanon eller i et pensum vil gøre den store forskel.

»Jeg tror, der skal andre ting til, hvis vi vil sikre, at de kommende generationer føler et medansvar i demokratiet. Det gør vi ved at tænke den demokratiske dannelse som et grundelement ind i den måde, vi driver skole på. Og det synes jeg desværre har været skubbet i baggrunden,« siger Anders Bondo Christensen.