Minister: Venstre-kujoner vil sylte energiomstilling

Danmark bør fastholde mål om at udfase de fossile brændstoffer inden 2050, trods Venstre-krav om det modsatte.

Artiklens øverste billede
Kritikken fra EU-Kommissionen går på, at den mener, at det danske system med såkaldte PSO-afgifter på el er i strid med EU-reglerne. Det fik tirsdag klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at hasteindkalde aftalepartierne til en drøftelse i ministeriet.

Venstre vil droppe det langsigtede mål for dansk klimapolitik, der siger, at vi skal være helt fri for olie, gas og kul i energiforsyningen i 2050 - et mål, der ellers blev foreslået af den tidligere VK-regering, og som den nuværende regering er tilhænger af.

Men Venstres udmelding vækker vrede hos den nuværende klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

- Jeg synes, det er forkert, kortsigtet og noget kujoneri. Det er en undskyldning for at kunne gemme sig. Og jeg tror, at det vil være stærkt skadeligt.

- Erhvervslivet har brug for ambitioner og faste rammer. Vi har tilkæmpet os en position, som nummer et i verden på dette område.

- Det er en fordel, siger Rasmus Helveg Petersen og henviser til Apple, der lige har investeret over seks milliarder kroner i Danmark på grund af "vores grønne energipolitik".

Også Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen, er rasende. Han mener, det er i direkte modstrid med det, Venstre har tilsluttet sig med energiaftalen fra 2012.

- Venstre har i energiaftalen tilsluttet sig, at de vil medvirke til at realisere "målet om udfasning af fossile brændsler". Denne målsætning tager de nu afstand fra, og det kan kun tolkes således, at de ikke længere er med i energiaftalen, mener Per Clausen.

SF's klima- og energiordfører Steen Gade mener, at Venstre endelig bekender kulør. Og farven er sort.

- For nylig proklamerede partiet, at man vil lade landmændene forurene mere til stor skade for naturen og klimaet. I går fremgik det, at Venstre vil åbne helt op for byggeri ved kysterne, og nu løber man så fra sit eget ambitiøse klimamål.

- Vi vil tværtimod gå en helt anden vej. Vi skal være ambitiøse og udfase kul allerede i 2030. Det skylder vi de næste generationer, og tilmed skaber den grønne omstilling jo også arbejdspladser i Danmark, siger Gade.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.