Regeringens handlingsplan mod radikalisering er ikke sat i gang

Regeringen kritiseres for endnu ikke at have fået sat gang i den store handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme, som blev præsenteret i midten af september.

»Skal der ske et terrorangreb i Danmark, før man forstår, at dette er alvor? Det haster,« siger ekspert i islamisme og radikalisering, Mehdi Mozaffari fra Aarhus Universitet.

Indsatsen mod radikalisering er blevet et brandvarmt politisk emne efter de franskfødte islamisters terror i Paris i sidste uge. Den slags angreb ville den danske regering forebygge på et hasteindkaldt pressemøde i efteråret.

Forebyggelse skulle støttes

»Regeringen styrker forebyggelsesindsatsen på alle fronter,« stod der i pressemeddelelsen, og socialminister Manu Sareen (R) udtalte, at »jo hurtigere vi sætter ind og arbejder med bl.a. familierne, jo større er sandsynligheden for, at vi får stoppet nogle af de her unge mennesker i tide.«

Men den lange række af initiativer er fortsat kun en papirplan.

Pengene skal nemlig komme fra satspuljen, hvilket kræver enighed blandt alle partier undtagen Enhedslisten om, hvordan de præcist anvendes. Og den enighed har regeringen altså ikke landet endnu. Nu åbner abespillet om ansvaret.

»Regeringens ansvar«

»Antallet af potentielle terrorister er større, når man ikke laver antiradikalisering. Det ansvar må regeringen tage på sig, fordi den har udskudt denne plan i foreløbig fire måneder,« siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

»Det er desværre ikke en voldsomt stor prioritet for regeringen. I hvert fald ikke før terrorangrebet i Frankrig,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

I en mail kritiserer justitsminister Mette Frederiksen (S) de borgerliges »forhindringer og benspænd« og opfordrer dem til at tilslutte sig regeringens plan.