10 millioner kr. skal gøre os klogere på droner
Folketinget har afsat 10 mio. kr. til forskning i ubemandede droner. DF set stort potentiale i teknologien, mens EL er bekymrede for de militære anvendelsesmuligheder.
Mange kommer nok til at tænke på fjernstyrede raketangreb mod intetanede fjender, når samtalen falder på droner.
Men i fremtiden kan de ubemandede droner måske også hjælpe postvæsnet med at bringe post ud til øer og tyndt befolkede områder, transportere medicin til patienter eller hjælpe politi og beredskabsvæsen med eftersøgninger både til lands og til vands.
Det er blandt andet dette potentiale, der torsdag fik samtlige partier i Folketinget til at afsætte 10 mio. kr. til dansk droneforskning, som en del af aftalen om den såkaldte forskningsreserve på i alt 857 mio. kr.
Aftalen betyder, at droneforskere næste år kan ansøge om forskningsmidler hos Innovationsfonden.
Hovedmanden bag drone-beslutningen er Dansk Folkepartis forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl. Han ser stort potentiale i teknologien, forklarer han.
"Det er et område, hvor jeg tror, at vi i Danmark kan få en rigtig god industri og forskning op at stå, hvis vi kommer med på banen. Jeg tror, at virksomheder i høj grad vil være interesserede," siger han.
Dronefotograf Ege Heckmann tager os med ud at flyve
Først er det dog nødvendigt med forskning, så politikerne kan indrette lovgivningen om brugen af droner bedst muligt, understreger han.
"Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil se brugen af droner udvikle sig voldsomt. Derfor er det også vigtigt, at vi ser op området rent lovgivningsmæssigt," siger han.
I takt med at der i fremtiden kommer flere og flere droner, forudser Jens Henrik Thulesen Dahl blandt andet, at det bliver nødvendigt at udvikle et identifikationssystem - en slags "nummerplade-system" til droner - for at kunne genkende den ene drone fra den anden.
De ti mio. kr. til droneforskning er specifikt afmærket til civile formål – ikke militære.
Det har været et afgørende punkt for Enhedslisten, forklarer forskningsordfører Rosa Lund (Ø), som er bekymret for, at droneteknologien kan bruges til at slå folk ihjel i tilfælde af krig.
"Det er klart, at droner kan hjælpe os med at løse en lang række opgaver på for eksempel på transportområdet, men droner er også et rigtig farligt våben i en krig," siger hun og fortsætter:
"Derfor er det en vigtig distinktion, at forskningsmidlerne ikke bliver anvendt militært."
Jens Henrik Thulesen Dahl kan godt følge Enhedslistens bekymring, og han har det derfor fint med begrænsningen til civile forskningsformål.
"Jeg tror bare, at militæret nok skal finde de penge til forskning i droner, som de er interesserede i. Derfor tænker jeg mere på, at vi kan udnytte den forskning, der allerede er lavet i militær sammenhæng, til civile formål," siger han og peger på, at meget af den teknologi, vi bruger i dagligdagen, oprindeligt er udviklet i militær sammenhæng.
På Fyn, hvor Jens Henrik Thulesen Dahl selv er valgt, forsøger lufthavnen i Beldringe, Hans Christian Andersen Airport, at blive et førende testcenter for droner.
For nylig testede Forsvaret droneflyvning netop dér.